24.09.2011 | Af: Kanal Frederikshavn
Hvilket kæledyr har mest X-factor i Frederikshavn?
Du skal senest 21. oktober sætte fotoet op på Frederikshavn Bibliotek. |
Lad Frederikshavn Bibliotek hjælpe dig med at gøre dit kæledyr berømt. På biblioteket i Frederikshavn har dit kæledyr chancen for at blive berømt. Sammen med Liselotte Christensen fra Maxi Zoo og to lokale børn finder vi det kæledyr i Frederikshavn, som har mest X-factor.
Hvordan deltager du i konkurrencen?
• Tag et foto af dit kæledyr, som viser dets X-factor
• Skriv dit kæledyrs navn og X-factor bag på fotoet - og husk også dit eget navn, adresse og telefonnummer
• Kom på Frederikshavn Bibliotek og sæt fotoet op senest 21. oktober
• Du må være max. 18 år for at deltage i konkurrencen
Vi sætter alle fotos af kæledyr op fra 1. september. Mandag 24. oktober kårer vi vinderen på biblioteket kl. 16.00. Præmien er et gavekort til Maxi Zoo og boggave fra biblioteket. Vinder-kæledyret og dets ejer udstilles på plakat både i Maxi Zoo og på biblioteket.
Børnenes bibliotek på nettet www.pallesgavebod.dk, Ramasjang og børnebibliotekerne i Frederikshavn kommune sætter fokus på kæledyr i hele september og oktober må-ned.
Hvis du har lyst til at høre mere om konkurrencen, er du meget velkommen til at kontakte Ann Gritt Bang Elmeskov på telefon 98 45 91 25 eller e-mail: anel@frederikshavn.dk.