Gå til hoved-indhold
07. juli 2010 - kl. 02.07

Hvor synes du, at supercentret skal ligge?

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Jørgen Tousgaard foreslår at placere det kommende supercenter på Sæby Rådhus.
Af: Kanal Frederikshavn

Hvor skal det kommende supercenter ligge i Frederikshavn Kommune? Regeringen og Dansk Folkeparti valgte i fredags at placere de fem nye sagsbehandlingscentre til den objektive sagsbehandling i Frederikshavn, Holstebro, Haderslev, Vordingborg og Hillerød. Nu melder spørgsmålet sig: Hvor i Frederikshavn Kommune skal det såkaldte supercenter ligge?

De fem centre skal fra sommeren 2012 overtage størstedelen af kommunernes udbetaling og beregning på følgende områder: Folkepension, førtidspension, boligstøtte, barseldagpenge og forskudsvist udbetalt børnebidrag.

Byrådsmedlem Jørgen Tousgaard (S), mener, at Sæby Rådhus er velgnet til at huse supercentret, der forventes at beskæftige cirka 150 medarbejdere. Borgmester Lars Møller (V) er mere åben.

- Der har været talt om den relativt ny toldbygning, men ellers er der garanteret også mange andre driftige folk i Frederikshavn, der ser muligheder i at tilbyde ledige lokaler, siger Lars Møller til Nordjyske Medier.

Hvor synes du, at centret skal ligge? Skriv din mening under denne artikel (du skal være logget ind). Det er vigtigt at understrege, at centret formentlig skal dække området fra Skagen i nord til Århus-området i syd. 

Målet med at samle administrationen i fem centre er at få en mere effektiv og ensartet sagsbehandling. Samtidig vil der blive frigjort flere ressourcer til kommunerne, så de står bedre rustet til de udfordringer, der kommer i fremtiden.

- Det har været afgørende for mig at placere centrene i de fem byer ud fra to overordnede hensyn. De skal styrke udviklingen i yderområderne, og de skal placeres i byer, der kan tiltrække de nuværende medarbejdere, som arbejder med objektiv sagsbehandling, siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V).

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...