11.06.2012 | Af: Kanal Frederikshavn
Hvorfor kun 6.200 i Fr.havn og hele 11.500 i Thisted?
24171
Humøret var højt på Knivholt, og det giver arrangørerne mod på endnu et år med Rock i Frederikshavn. |
Hvorfor kommer der kun 6.200 mennesker til Rock i Frederikshavn, når tilsvarende musikarrangementer trækker 10.500 i Holstebro og 11.500 i Thisted? Det spørgsmål stiller Sportens Venner efter lørdagens jubilæumsudgave på Knivholt.
Thomas Hansen er én af nøglepersonerne i den arbejdsgruppe, som knokler med Rock i Frederikshavn, og han har selv et bud på, hvorfor publikumsinteressen er mindre i Frederikshavn.
- Konkurrencen er stor heroppe. Det Musiske Hus og Arena Nord har hele året spændende navne på plakaten, og det gør det sværere for os.
Til årets arrangement lykkedes det kun Sportens Venner at sælge ca. 5.500 billetter. Derudover var der yderligere 700 mennesker, bl.a. på grund af sponsor- og konkurrencebilletter.
- Vi er skuffede over, at vi ikke kunne sælge flere billetter til et arrangement med så godt et program. Vi havde minimum regnet med at sælge 6.500 billetter, og personligt håbede jeg på 8.000, erkender Thomas Hansen.
Billetsalget og vejret, som bød på lidt for mange byger, var lørdagens to skuffelser. Alt andet forløb perfekt.
- Det var på alle måder et velafviklet arrangement. Vi har fået ros fra alle sider. I den forbindelse skylder vi også en stor tak til de fremmødte. Folk var i godt humør, og mange havde klædt sig på i rødt og hvidt. Alle var indstillede på at feste trods det dårlige vejr, udtaler Thomas Hansen.
Den indstilling smittede positivt af på omsætningen i barerne. Den oversteg nemlig arrangørernes forventninger. Desuden blev publikum i højere grad end tidligere på pladsen.
Efter to år med skuffende underskud lå det i luften, at 2012 var et skæbneår.
- Jeg tør ikke allerede nu komme med et bud på det endelige resultat. Der er for mange ubekendte faktorer, blandt andet giver det dårlige vejr os nogle ekstra udgifter til flis, køreplader og genopretning af pladsen, siger Thomas Hansen.
Gennemføres Rock i Frederikshavn i 2013?
- Vi er meget trætte lige nu, men stemningen og atmofæren har givet os mod på endnu et år. Det skal dog holdes op mod, at vi har brugt 4.000 frivillige timer alene den seneste uge. Hertil kommer arbejdet i løbet af hele året, understreger Thomas Hansen.
Én ting er dog helt sikkert. Rock i Frederikshavn skal i givet også i fremtiden afvikles på kun én dag.
- Der er slet ingenting at rafle om. Vi har ganske vist de samme udgifter på materiel, men vi sparer i musikhonorar, og det er tungen på vægtskålen, mener Thomas Hansen.
Sportens Venner forventer at have årets økonomiske resultat klart om en måneds tid.
?????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????
knibe eller gid du var i skanderborg og blev der men du er jo nok mest til RAP. Ang
Rock i Frh ja nu har det jo heddet så meget bla. Rock Party frederikshavn Rock Party
Rock Under Solen og Rock i Frederikshavn men der er jo efterhånde mere B(rock )
over det hele.Musikalsk set er det jo en bla landhandel så jeg tror man skal finde
et nyt navn hvis man både vil blæse og ha mel i munden også nedtone
forventningerne til næste års B(rock) i frederikshavn
Ps i frederikshavn er der altid fastelavn ; ))
Anders Toft: Godt forslag, som netop kan være med til at gøre festen endnu bedre.
Og ja. Også ved denne event kunne det hele være anderledes. Derfor opfordre jeg hermed alle utilfredse mennesker i denne by til at melde sig som frivillig hjælper og derigennem påvirke rock i Frederikshavn så det kan blive perfekt. I Nibe er der praktisk talt ikke en indbygger som ikke hjælper til i løbet af festivalen.
Der er også plads til dem, som kan forudsige, hvornår Danmark spiller landskamp. De mangler alt den hjælp de kan få.
Til sidst vil jeg gerne fejre alle, som er medhjælper til dette arrangement, og råbe Højt hurra. Jer længe leve.
TAK FOR EN GOD FEST
P.S Jeg elsker ikke rock og håber på, at der en dag kommer et lille telt med elektronmusik. Der skulle efter sigende være rigtigt mange gode lokale musikere udi den genre. Kunne de ikke spille lidt der?
Send mig gerne en mail, hvis jeg skal hjælpe med at skabe en endnu bedre fest på Knivholt:-)
men bruger stadig ligeså mange penge på pladsen som tidligere, når folk alligevel sidder ved deres biler, så var det måske oplagt at sætte et fadøl anlæg op, og tage penge for at Campere, og på den måde tjene lidt på det, istedet for at forbyde noget, der af mange er en stor del af det hyggelige arrangement.
når man vælger at skrue bissen på, taler folk jo dårligt om det såfremt de er utilfredse, så kan man bruge nok så mange penge på marketing, men her i Frederikshavn taler folk sammen.
Dertil kan man vel tilføje, at det man gjorde i gamle dage, hvor der blev overskud år efter år. måske var noget man skulle overveje til fremtiden, istedet for at stramme alle regler. næste år kan man sikkert ikke købe armbånd, og så må vi se hvor mange der kommer...
mener stadig de stamgæster der kommer hvert år, og slår sig løs, bruger flere penge end dem der kommer og drikker en øl lytter til et band, og går hjem.
så hvorfor ikke gøre hvad man kan for at støtte op om stemningen for at holde på dem der gerne vil bruge penge, men ikke vil tvinges til det?
Den svada er sgu en tand for billig.
Artiklen handler om at arrangørerne undrer sig over hvorfor der kom så få og de spørger derfor undrene hvad der gik galt og hvad der kunne gøres bedre.
Så kommer der en masse konstruktiv kritik og gode forslag og SÅ kommer Ninna ellers lige ind fra sidelinien og fortæller alle at al den konstruktive kritik og alle de gode forslag blot er brok og at alle bare skulle se og dukke op og betale prisen.
Jamen kære Ninna.
HVIS det nu er fordi arrangementet kun er 1 dag, eller HVIS det nu er fordi folk syntes at øllene var for dyre eller maden var under standard, eller HVIS folk nu syntes at blandingen af Johnny Madsen, Nik & Jay og fodbold lød som en kedelig omgang og de derfor bliver væk så er det da ikke særligt konstruktivt blot at kalde dem brokkehoveder og sige at de bare skal lukke og møde op alligevel. (Dig indlæg får ihvertfald ikke folk til at komme næste gang).
For at være ærlig så ser jeg intet af det der står under dit indlæg som kan kategoriseres som brok men derimod som "Derfor fravalgte jeg rock i Frederikshavn" og forslag til hvordan man undgår dette i fremtiden. Det eneste brok jeg ser er dit indlæg hvor DU brokker dig over at folk ikke bare møder op uanset hvad og det er ærligt talt ikke særligt konstruktivt.
Vil bare give jer et skuldre klap for det i har gjort de sidste 10 år og håber såsandelig at det fortsætter...
Synes virkelig at det er latterligt at der er mange der har brokket sig på forskellige medier omkring i Rock i Frederikshavn - omkring musikken / prisen på billetten og øl / fodbold / og man ikke kan sidde udenfor og hører gratis musik - det er jo det der skaber festen !!!! og det er gået fra 2 til 1 dag...
Jeg købte mine billetter til 250,- ( puha det er mange penge for en hel dags musik !!!!) og de priser på øl der var til Rock er da ikke værre end byen. !!
Og til dem der vil sidde udenfor og hører musik og drikke billige tysker øl- Der giver jo ligefrem penge i kassen indefor!!!
Også er der jo ligefrem en grundlag til hvorfor det er gået fra 2 til 1 dag... :)
lige et surt opstød fra mig over alle de brokhoveder i frederikshavn og omegn....
Og til alle dem der brokker sig - hvad med at selv at starte med at lave den perfekte 2 dags fest i frederikshavn- hvor vi dækker alles musik smag i frederikshavn - som så er gratis da alle sammen sidder udenfor og skaber festen med tysker øl- spiser mad på MD. Held og lykke og vil se frem til de perfekte dage...
Hvis vi ser på Rock i Holstebro det er 1 dag til 520 kr. dette også et lukket så det med sidde udenfor giver ikke penge i kassen. de regner så med at man køber mad og drikke indefor på pladsen og kan hellere ikke tilbyde teltopsætning udenfor , men henviser til byens campingpladser osv.
MAGTENS KORRIDORER
RASMUS SEEBACH
KATO
AQUA
CARPARK NORTH
TV2
Det lille telt
DECCO BAND
VON DÜ
SUPERSPARK
DIE HERREN
QUEEN MACHINE
PRETTY MAIDS
Dette er grundlaget til der kom mange dernede og dem der kommer er nok inde på pladsen og ikke forventer alting er gratis...
Thy Rock 2 dage. koster nu 565 kr og de har jo de sammen forventninger som Holstebro og Frederikshavn - hvis vi skal have en fest skal der penge i kassen men dette er musikken der tiltrækker kunder og penge i kassen.
STOR-SCENEN FREDAG:
Johnny Madsen
Carpark North
Rasmus Seebach
TV2
STOR-SCENEN LØRDAG:
KATO
Kashmir
Sanne Salomonsen
L.O.C.
Aqua
Jeg forventer ikke at Rock i Frederikshavn kan få alle store navne til byen med underskud... Men tror i skal se hvad de andre har af navne istedet for at prøve at tilfreds stille alle aldre i byen...
Ser frem til den næste rock i frederikshavn - hvem ved måske brokhoveder i Frederikshavn vil komme og hjælpe jer med at holde den perfekte fest næste år... :)
At man har valgt at gøre "camping" forbudt, ved jeg har afholdt flere fra at deltage, javist bliver der drukket mange flere dåseøl når der er en camp udenfor pladsen, men vil våge den påstand, at dem der drikker 10 dåser øl udenfor pladsen, også er dem der køber 4 fadøl og noget mad, inde på pladsen. det er ikke småbørns forældre og unge der ikke må købe øl, der lægger penge i boderne.
jeg fik sidste år at vide at man fra arrangørernes side ikke havde undersøgt muligheden for en camp udenfor, men at man istedet blankt havde afvist det, selvom et af de få krav der blev stillet var at man lavede et fliseområde hvor der måtte grilles.
De år Rockparty gav overskud, var der et livligt område ved hangaren øst for pladsen, hvor man hyggede sig, javist drak man dåseøl og grillede pølser, men af personlig erfaring, har jeg brugt flere penge på pladsen de år, end jeg har de seneste par år hvor alt skulle købes på pladsen.
Band valget har altid været meget blandet, og selvom det er godt at have et blandet line-up, så skal det nok tages med i betragtning hvilke målgrupper der bruger penge, som det så rigtigt er nævnt før, så er Nik og Jay et stort navn der trækker mange folk til, ikke mindst unge der slet ikke må købe øl. Hvis overskudet skal komme fra mad og øl salg, så er det måske ikke en rigtig satsning at satse på bands der trækker unge under 18 til.
Kort sagt:
- 2 dage,
- Lav en mini camp(kan jo evt. tage 200kr for det)
- Færre teenage bands
- Lavere øl og mad priser, hellere sælge 10 til 30 end 5 til 40
Dog vil jeg gerne lige fortælle det hedder Rock i Frederikshavn jo vist, men der var flest mennesker på pladsen da Nik & Jay & Rasmus Seebach spillede. Nej det er ikke rock, men det er de navne som trækker flest folk til.
Hvordan havde det set ud hvis man byttede de to med Allan Olsen & Shu-bi-dua, det ved vi ingen ting om. Men jeg vil godt komme med et bud og det er at der vil blive solgt en del mindre billetter.
Håber virkelig der kommer rock i Frederikshavn igen og med et godt program, fordi jeg tror det er det som folk vil betale for at se.
Nik & Jay byttes med L.O.C :o)
Magtens Korridorer
Johnny Madsen
Aqua
Kim Larsen
Ronnie Strøm
Pretty Maids
Rasmus Seebach
Nu ved jeg godt at det heller ikke er rock det hele, men det er overvejdende herunder også Aqua da de er squ meget rocket live og dækker bredt. Rasmus er et trækplaster uden samligning og har været det nogen tid så det er godt nok han er med til "rock". Kim er Rock men han kan også et eller andet med Frederikshavn. Ronnie "vores allesammens X-faktor" ja han skal være der. Pretty Maids, det er Rock. Magtens Korridorer det er Rock. Johnny Madsen Rock.
Jeg var på Knivholt for at høre de eneste to navne, der sagde mig noget: Kim Larsen og Johnny Madsen. Jeg tror fejlen er den, at man sgu dårligt kan kalde det Rock i Frederikshavn. For det er ikke i nærheden af en rock-fest. Rasmus Seebach og Nik & Jay er sikkert udmærkede for teenage-pigerne, men de folk, der tømmer boderne for fadøl, gider ikke høre den slags musik. Og det er altså der, kære arrangører, at pengene ligger... Jeg ville hellere end gerne have hørt Magtens Koridorer, men at sætte dem på kl. 11 er måske lige tidligt nok. Især når det efterfølgende program indtil Johnny Madsen er så tyndt, at selv fadøllen virker til at have kvalitet!
Kom med et par gode navne mere - DAD, Allan Olsen, Big Fat Snake eller for den sags skyld Shu-bi-dua. Og hold jer så til én målgruppe. Det er virkelig svært at favne så mange forskellige målgrupper på én dag. Da det kørte over to dage levede vi med alt pop-diller-dalleret ind imellem, men når der er så lidt at komme efter, kan jeg godt forstå folk bliver hjemme.
Vejret kan ikke være en undskyldning - for billetterne skulle gerne have været solgt lang tid i forvejen!
Så et godt råd: Vælg en målgruppe og sats benhårdt på den. Vil I have Rasmus Seebach og Nik & Jay må I hellere finde andre bands i samme genre. Men vil I så venligst lade være at kalde det Rock i Frederikshavn?
Vil I have nogle rock-bands, så hold jer til dem. 3-4 hovednavne, og fyld så op med gode lokale kopi-bands. Dem er der nemlig masser af...
Jeg krydser fingre for, at I holder skindet på næsen og har mod på en omgang mere til næste år!
Endelig skal valget af kunstnere også nævnes. Især i forhold til artiklen den anden dag med opfordringen om at købe rigeligt med fadøl på pladsen. Jeg er nemlig ret sikker på, at den primære målgruppe for bl.a. Nik & Jay og Rasmus Seebach nok ikke er dem, der køber flest fadøl i løbet af aftenen...
Jeg kender ikke til arrangementet i Holstebro, men ift. Thy Rock i Thisted synes jeg ikke det er overraskende, at et to-dages arrangement i år med navne som Carpark North, TV2, Kashmir, Sanne Salemonsen, L.O.C, Aqua, Rasmus Nøhr og mange andre sælger flere billetter end weekendens arrangement. Især når billetprisen ikke er meget højere.
Når det er sagt, vil jeg da bestemt håbe, arrangementet gentages både næste år og mange år frem i tiden. Jeg har været med hvert år siden starten og synes bestemt der skal støttes op om lokale initiativer af den størrelse. Men lad os få en fast dato, der ikke styres af karneval, Hjallerup Marked, fodholdkampe og alverdens andre ting - og lad os få noget ROCK tilbage til Rock i Frederikshavn. Hvis arrangørerne tør vise ansvar og initiativ, er jeg sikker på, folk dukker op.
Jeg kender flere som valgte at sætte deres billetter til salg fordi de ikke ville gå glip af kampen (Før det blev annonceret at man viste kampen) og jeg kender også flere som valgte at sætte deres billet til salg da de fandt ud af at man satte storskærm op og stoppede musikken mens der var kamp.
Dertil kommer at man sædvanen tro havde uheld med vejret som var både koldt og vådt.
Har en bekendt som er på en lokal køb/salg gruppe og hun sagde at hun syntes det var ekstremt mange billetter til salg derinde i dagene før rockparty og hvis det er sandt så tyder det jo også på at mange valgte fra i sidste øjeblik. Om dette så var pga. vejret eller andet vides ikke.