Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
26.04.2010 | Af: Keld Gydum

Hvornår tages butiksdød i Fr.havn alvorligt?

Kirkeby - farvel efter 46 år i Frederikshavn.

Butiksdøden fortsætter i Frederikshavn som den sorte pest. Hvornår vågner nogen op og gør noget? Jeg finder i den grad, at ikke mindst handels- og virksomhedsforeningen FREDERIK blot ser på og i øvrigt forholder sig passivt.

 

Med jævne mellemrum nævner man, at nu må Frederikshavn også få bygget dette butikscenter på grunden ved S&E, men samtidig lukker der butikker i resten af gågaden og p.t. er det blevet en stjerne ved Kirkepladsen.

Jeg fik en samtale med ejeren af Kirkeby, som nu lukker, da man ikke kan sælge. Efter 46 år samme sted har Kirkeby - byens mest noble tøjforretning til mænd - fået nok. Trods mange forsøg er det ikke lykkedes at sælge.

Jeg har bestemt ingen "hårdtforcromede" løsninger på udviklingen i Danmarksgade, men kan da se, noget er galt. Kirkeby ligger, som man ville kalde det i "Hammerslag", på en pæn fem'er. Det samme gør Løveapoteket og det næsten nye tøjtempel til kvinder, ICHI.

Dette OPRÅB mener jeg har værdi, for det betyder noget for os alle i Frederikshavn, at byen lever. Desværre har mange ikke deltaget i debatten. De mange, som i dag ikke kan kende deres egen by.

Man vil bygge glashus til liberalt erhverv. Det vælter med ledige lokaler på stueplan og første sal, så det er ikke etagemeter, man mangler.

Jeg ved godt, man forventer, at når man skriver, som jeg gør her, forventer man, at jeg har ”de vise sten”. Gid det var så vel.

Frederikshavn er kun skyggen af sig selv - uden i øvrigt at nævne byens fortid. For når alt kommer til alt, er "Den Sorte Pest" kommet til Frederikshavn fra mange sider. Omvendt mener jeg, man har levet et liv i overflod samtidig med, at man har kunnet se udviklingen koste penge og meget hurtigt vende.

Vi får aldrig mere de gyldne tider tilbage, hvor man trak numre i mange forretninger for at blive betjent. Det man må tage sig af nu, er at bremse nedturen, og det gør man ikke ved at lukke gader og lukke tilgangen til samme og lukke øjne og ører for konstruktiv kritik.

Held og LYKKE. Det har vi brug for!

Keld Gydum

Modstander af udviklingen i indre by - Kirkepladsen - Jernbanegade - og Gågade Nord samt en Parallelvej, som snart ikke er til at køre på for os på to hjul.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Keld Gydum

FOTO: Keld Gydum

FOTO: Keld Gydum

FOTO: Keld Gydum

FOTO: Keld Gydum

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 1870 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.0 af 5 fra 22 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder