Rugsted & Kreutzfeldt havde flere overraskelser med til publikum i Frederikshavn.

To efternavne, der på en eller anden passer godt til hinanden og som man altid vil sætte sammen. Sådan er det også med Rugsted & Kreutzfeldt. Et par dinosaurer indenfor dansk popmusik, der har betydet så meget for, hvad der er blevet skrevet og sunget i de seneste 30 år. Det var helt tilbage i 1978, at duoen lavede deres første vinyl og med den blev landskendt, nærmest fra den ene dag til den anden. I 1984 blev duoen opløst, men i de efterfølgende år arbejde de to sammen om at producere albums for en lang række andre danske kunstere. For seks et halvt år siden fandt de sammen igen på scenen. Noget tydede på, at de slet ikke kunne undvære hinanden. De spiller musik, fordi de kan og fordi de har lyst til det - og fordi de helt tydeligt kan lide hinandens selskab.

Lørdag aften var de så på scenen i Det Musiske Hus. Her blev der disket op med en perlerække af de gode gamle hits, men så sandelig også et par nye numre. D'herrer Jens fra Amager og Stig fra Birkerød indtog scenen i afslappet stil efter, at være budt velkommen af musikhusets chef Kasper Bonde. Første nummer på dagsordenen var "Tilfældigvis forbi", der straks spredte varme i salen, som var fyldt med små firemandsborde med ternede duge og fyrfadslys. Længere tilbage var stolerækkerne fundet frem til dem af de fremmødte, der ville have lidt mere polster til numsen. Dermed var Det Musiske Hus en ideell ramme for, hvad formålet fra duoens side var: At komme lidt tættere på publikum. Lidt mere intimt og lidt mere hyggeligt. Derfor var bandet skrumpet ind til blot et enkelt ekstra medlem. Med sig på scenen havde Rugsted & Kreutzfeldt Lars DK Nielsen på keyboard, kor og bestyrer af rytmeboksen.

Størstedelen af de fremmødte kunne uden at fornærme nogen godt ligne nogen, der har været med fra starten og er opvokset med Rugsted & Kreutzfeldt helt specielle lyd og stil. Derfor blev der sunget lidt med på numre som "Sad i parken", "Da du var min helt alene" og "Spring op tag med". Vi fik to nye sange i form af "Højt over bjergene" og "Indtil jeg så dig". Specielt sidstnævnte har den der helt specielle Rugsted & Kreutzfeldt-lyd over sig. En lyd, som kun de kan diske op med. Sangen handler om det unikke i at blive ramt af kærlighed for første blik. Det er en af de der sange, som man når man lige har hørt den et par gange, så kan man straks synge med på den. Der skulle nu to forsøg til at få den i gang i Frederikshavn, men så sad den altså også lige i skabet. Et bevis på, at Rugsted & Kreutzfeldt er meget perfektionistiske. Det er de også, når de som nu her for tiden arbejder i studiet. Det skal være sådan, at hårene rejser sig og en tåre skal klemmes væk, lyder det fra Jens Rugsted. Albummet forventes klar til efteråret og noget tyder på, at en del af de fremmødte har glædet sig til nyt for "Indtil jeg så dig" høstede på det tidspunkt aftenens største bifald.

Men så kom aftenens store overraskelse. Jens Rugsted ville lige vise, at 10 års guitar-undervisning ikke har været spildte kræfter. Et vaskeægte præludium i d-mol af Johan Sebastian Bach blev fremført til UG med kryds og slange under absolut tysnan i salen. Det havde man bestemt ikke lige regnet med. Det var smukt og uventet.

Aftenens sidste sang fik igen hårene til at rejse sig. Det er nok en af dansk popmusik allersmukkeste sange. Sangen "Jeg ved det godt", som var med på duoens debut-album for de her mange år siden og som samtidig nok også den mest kendte fra Rugsted & Kreutzfeldt. Fremført på glimrende vis på de hvide barstole med gaspatronen helt i bund fra scenen i Det Musiske Hus, der endnu engang bød på flot lyd og lys.

Derefter takkede de tre på scenen af, men blev hurtigt både klappet og trampet ind på scenen igen. De fremmødte ville have mere, og det fik de. "Går gennem tiden" var første ekstranummer og her var dømt fællessang i salen. Kvinderne skulle synge "Vi går gennem tiden" , hvorefter mændene skulle gjalde "I sol og regn". Her tog de fusen på publikum for, mens alle var travlt optaget af dette foretagene forlod folkene oppe på scenen igen salen og efterlod altså skaren, mens de stadig sang. De kom nu hurtigt tilbage igen på scenen og sluttede flot af med "Ta´ med".

Dermed sluttede en særdeles hyggelig aften i samvær med et par pop-drenge, der selv om de begge har rundet de 60 år bestemt ikke er trykket af alderen. De har spillet, siden de var 14. Har aldrig lavet andet. De gør det, fordi de kan lide det, og fordi det er med deres egne ord er livsbekræftende. De er en uddøende race. Der kommer aldrig nogen som Rugsted & Kreutzfeldt igen, når og hvis de på et tidspunkt forlader scenen. Men så igen, hvorfor skulle de også det. De virker som om, de kan blive ved til de er hundrede år...