Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
12.06.2018 | Af: Kanal Frederikshavn

I år bliver det jul i Kilden: Får et kommunalt juletræ

Haldbjerg-Vangen har haft et kommunalt juletræ siden 2016. Nu kommer turen til Kilden.
Julen falder tidligt i Kilden i år. Politikerne i Teknisk Udvalg i Frederikshavn Kommune besluttede i går at bevilge et juletræ til Kilden.

 

Grundejerforeningen Tøttenborg står bag ønsket om opsætning af et juletræ i Kilden på Brønderslevvej lige vest for Tøttenborgvej.

I 2010 blev det besluttet, at når forvaltningen modtager en henvendelse fra en borgerforening, leveres, opsættes og afhentes juletræerne uden beregning. Forvaltningen sørger desuden - via Frederikshavn Forsyning Erhverv A/S - for tilslutning af strøm og strømforbrug.

Engangsdgiften til etablering af el-tilslutning med sikringsanlæg beløber sig til cirka 5.000 kr. under forudsætning af, at der tilsluttes til en vejbelysningsmast. Udgiften til levering, opsætning og nedtagning af juletræ er godt 10.000 kroner om året.

Med gårsdagens beslutning opsættes der i år juletræer følgende steder:

Sæby: 15
By: Torvet, Strygejernet og Klostertorvet.
Opland: Hørby, Østervrå, Brønden, Voerså, Præstbro, Dybvad, Understed, Ørtoft, Syvsten, Thorshøj, Karup og Lyngså.

Frederikshavn: 18
By: Fiskertorvet, Nytorv, Møllecentret, Maigårdsvej, Søster Annes Torv, Føtex Torv, Kirkepladsen og Rådhuspladsen.
Opland: Kilden, Skærum, Haldbjerg, Gærum, Kvissel, Ravnshøj, Nielstrup, Elling, Strandby og Jerup.

Skagen: 9
By: Banegårdspladsen, Rådhuspladsen, Viggo Hansens Plads, Sct. Laurentii Vej, Vandtårnet, Skagavej ved Plejehjemmet Ankermedet.
Opland: Hulsig, Ålbæk og Højen.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close