Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
08.10.2019 | Af: Kanal Frederikshavn

I dag udkommer ny bog om Frederikshavn Havn

Bogens forfatter, Hans Munk Pedersen, ses her yderst til venstre.
I dag er der udkommet en ny bog om Frederikshavn Havn. Bogen er skrevet af museumsinspektør Hans Munk Pedersen og udgives af Nordjyllands Kystmuseum med støtte fra Frederikshavn Havn og Spar Nord Fonden.

 

Flere års intensiv research og skrivearbejde er nu afsluttet. Og resultatet er en flot indbundet bog på 304 sider - rigt illustreret og med en fantastisk fortælling om Frederikshavn Havn fra 1806-2018.

En historie om Frederikshavns forudsætning og livsnerve. En historie, som startede med et bassin med få fods dybde, og som i dag er en havn, hvor de første fartøjer allerede ligger ved den nye kaj med 14 meter vanddybde.

I dag holdt Nordjyllands Kystmuseum og Frederikshavn Havn reception i anledning af udgivelsen af den nye bog om Frederikshavn Havn.

- Med bogen har vi nu fået den røde tråd. Det er et stykke erhvervshistorie, som er helt unikt. Et fantastisk værk, lød ordene fra bestyrelsesformand Bo Uggerhøj, Frederikshavn Havn, der er meget begejstret for den nye bog om havnen.

Også borgmester Birgit S. Hansen havde rosende ord om bogen og til bogens forfatter:

- Frederikshavn Havns historie er noget helt særligt. Derfor skal den også have sin egen bog. Hvor er det en fantastisk bog. Stor ros til Hans, sagde Birgit S. Hansen.

Bogen koster 340 kroner og kan blandt andet købes hos Nordjyllands Kystmuseum.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

FOTO: Privat

FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close