Gå til hoved-indhold
28. januar 2020 - kl. 00.01

Ilya Dubkov er med, når FIK lørdag møder AaB

  • 1 af 2
    FOTO: Lars Andersen
  • 2 af 2
    Ilya Dubkov (t.h.) - guldhelten fra 2000 - er den store stjerne på FIK's hold, som lørdag møder AaB inden FINAL 4-finalen i Aalborg.
Af: Michael Frederiksen

Legendariske Ilya Dubkov gør comeback i Frederikshavns hvide ishockeytrøje. Russeren er med, når AaB og FIK's "gamle drenge" tørner sammen på lørdag eftermiddag i Bentax Isarena i Aalborg.

Som optakt til FINAL4-finalen samme sted kl. 18.30 mødes AaB og FIK kl. 15.15. Der er gratis entre til dette lokal- og prestigeopgør. Efter kampen ryddes hallen, og så skal man vise billet for at komme ind til finalen.

FIK stiller op med noget, der ligner et drømmehold:

• Johan Westermark
• Ilya Dubkov
• Bent "Turbo" Christensen
• Morten Lie
• Nikolai Nedermark
• Christian Schioldan
• Thomas Reinert
• Søren "Søkke" Jensen
• Hasse Olsen
• Torben Benjaminsen
• Torben Carlsen
• Lars Oxholm
• Anders Thomsen
• Henrik "Gubbi" Andersen
• Ronni Knudsen
• Dimitri Lavrentiev

• Bo Christensen

Ilya Dubkov har fået sin rejse til Danmark betalt af flere velvillige sponsorer, blandt andet Sparekassen Vendsyssel.

Lars Oxholm, som stammer fra Herning, men sluttede karrieren i 2005 efter 11 sæsoner i Odense, er "udlejet" til FIK i dagens anledning.

- Vi skal have nogen til at dække af bagud, forklarer Bent "Turbo" Christensen, som har haft ansvaret for at samle frederikshavnerholdet.

Flere af spillerne har trænet sammen de seneste par mandage, men ingen er aktive længere. Til sammenligning har de "gamle" AaB'ere faste træningstider hver uge.

AaB stiller op med blandt andre Henning Ludvigsen, Peter Rasmussen, Bo Nordby, Thomas Englund, Søren Huus og Rasmus Pander.

Efter kampen spiser spillerne sammen i Old Players Lounge og ser finalen.

- Old Players Lounge er et godt initiativ af Thomas Bjuring (direktør i Aalborg Pirates, red.). Bedre ambassadører for klubben kan man ikke have end gamle spillere i forhold til at snakke med erhvervet. Når White Hawks spiller i Gigantium, bliver vi inviteret til spisning og kamp i Old Players Lounge i "Erhvervsklubben", fortæller Bent "Turbo" Christensen.


Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...