Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
20.01.2020 | Af: Michael Frederiksen

Indbrud i lejlighed i Jerup og spritbilist i Østervrå

Det har været en rolig weekend for politiet i Frederikshavn med blandt andet et par indbrud og en spritbilist.

 

På Sindalvej i Jerup blev en lejlighed lørdag udsat for indbrud. Det skete mellem kl. 00:00 og 12:00. Indbrudstyven fik adgang til lejligheden ved at bryde et vindue op med et koben.

Herfra bevægede tyven sig gennem hele lejligheden, hvorfra der blandt andet blev stjålet en bærbar PC, et kamera, smykker, en PS4, Xbox-spillekonsol, en del tilbehør til spil, pengeskab, sparegris med penge og parfume til mænd.

Tyven forlod gerningsstedet gennem en terrassedør.

På Nordvangsvej i Stenhøj forsøgte en tyv at begå indbrud, men det lykkedes ikke at komme ind. Tyven prøvede at brække hoveddøren op, og der er også smadret flere vinduer.

Det er sket i perioden fra torsdag til søndag.

En personbil blev fredag kl. 00:29 standset til et rutinetjek på Hjørringvej i Østervrå. Patruljen på stedet henvendte sig til føreren af bilen, som var en 32-årig kvinde. Hun blev skønnet påvirket af patruljen, hvorefter hun blev instrueret i at deltage i en alkometertest. Testen gav udslag, da kvindens promille var over de tilladte 0,5. Hun blev derfor sigtet og anholdt for spirituskørsel.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close