Gå til hoved-indhold
28. august 2021 - kl. 11.08

Indvielse af ny legeplads, garageanlæg og have

  • 1 af 30
    FOTO: Det nye garageanlæg med fjernbetjente, elektriske porte. Opført i Corten-stål og med levende græstag
  • 2 af 30
    FOTO: Det nye garageanlæg med fjernbetjente, elektriske porte. Opført i Corten-stål og med levende græstag
  • 3 af 30
    FOTO: Det gamle haveanlæg set mod syd. Bemærk Vinkelgården er revet ned
  • 4 af 30
    FOTO: Det gamle haveanlæg set mod syd. Bemærk Vinkelgården er revet ned
  • 5 af 30
    FOTO: Den gamle boldbane og legeplads. Legepladsen ved at blive taget ned
  • 6 af 30
    FOTO: Den gamle boldbane og legeplads. Legepladsen ved at blive taget ned
  • 7 af 30
    FOTO: Det gamle haveanlæg og boldbane set mod Kalkværksvej
  • 8 af 30
    FOTO: Det gamle haveanlæg og boldbane set mod Kalkværksvej
  • 9 af 30
    FOTO: De gamle garager er revet ned
  • 10 af 30
    FOTO: De gamle garager er revet ned
  • 11 af 30
    FOTO: De gamle anlæg er fjernet og de nye gror frem
  • 12 af 30
    FOTO: De gamle anlæg er fjernet og de nye gror frem
  • 13 af 30
    FOTO: Under oprensning af grunden gravede vi 800-900 tons kampesten op. Et af de største er bevaret
  • 14 af 30
    FOTO: Under oprensning af grunden gravede vi 800-900 tons kampesten op. Et af de største er bevaret
  • 15 af 30
    FOTO: Den nye have med opholdsarealer, blomster- og urtebede samt legeplads
  • 16 af 30
    FOTO: Den nye have med opholdsarealer, blomster- og urtebede samt legeplads
  • 17 af 30
    FOTO: Det tunge skyts er i brug
  • 18 af 30
    FOTO: Det tunge skyts er i brug
  • 19 af 30
    FOTO: Byfondens Præmiering 2019, som den første beboelsesblok
  • 20 af 30
    FOTO: Byfondens Præmiering 2019, som den første beboelsesblok
  • 21 af 30
    FOTO: Haven i sit aftendress
  • 22 af 30
    FOTO: Haven i sit aftendress
  • 23 af 30
    FOTO: Al jord på grunden blev omhyggeligt behandlet
  • 24 af 30
    FOTO: Al jord på grunden blev omhyggeligt behandlet
  • 25 af 30
    FOTO: Besøgende børnehave spiser frokost
  • 26 af 30
    FOTO: Besøgende børnehave spiser frokost
  • 27 af 30
    FOTO: Det gamle garageanlæg fra Bakkegården opførelse i 1953 og er hjørne af den gamle boldbane og legeplads
  • 28 af 30
    FOTO: Det gamle garageanlæg fra Bakkegården opførelse i 1953 og er hjørne af den gamle boldbane og legeplads
  • 29 af 30
  • 30 af 30
Af: Kanal Frederikshavn

Fredag indviede beboerne i Bakkegården i Frederikshavn deres nye have, legeplads og garageanlæg. Det skete efter bedste traditioner med pølsevogn, fadøl, vin og sodavand i versioner, så alle kunne være med. Godt 100 personer havde nogle hyggelige timer.

I 2017 og 2018 gennemførte Bakkegården en omfattende energirenovering, der udover store besparelser for beboerne også blev belønnet med Frederikshavn Byfonds Plakette i 2019, som den første boligblok.

I 2020 og 2021 har Bakkegården gennemført en fornyelse af udearealerne med oprensning af grunden, fulgt af et helt nyt haveanlæg og nyt garage/carport anlæg.

- I foråret 2021 blev vi i lighed med 128 andre boligblokke indstillet til Renoverprisen, der uddeles af Realdania og Grundejernes Investeringsfond. Blandt kriterierne, der vægtes i 2021, er Bæredygtighed. Vi blev nummer syv og nåede således ikke med blandt de sidste seks finalister, fortæller afdelingsformand Peer Holm Jørgensen.

- Projektets primære formål har været at forandre det samlede udtryk af have, legeplads og garageanlæg, der efterhånden var blevet noget nedslidt, siden Bakkegården stod færdig i 1953, oplyser bestyrelsesmedlem Paul R. Nielsen, der har været den bærende kraft i projektets gennemførelse.

Det usædvanlige ved haveprojektets gennemførelse er den rolle, afdelingsbestyrelsen har spillet. Den har fra dag ét selv taget ansvar for oprensning af grunden, hvor der fra 1908-1938 lå et kalkværk, udformning af layout af have og legeplads samt garageanlæg, inclusive produkt- og materialevalg.

- For os har det været en meget anderledes og mere udfordrende end normalt, men spændende proces at være en del af, siger Poul Erik Nielsen, formand hos Vennelyst, der har været hovedentreprenør på projektet, bortset fra det omfattende el-arbejde, der er leveret af El-installatør Lars Hostrup i Frederikshavn.

Haven er udformet med flisearealer, borde og bænke til ophold, grillpladser samt græsplæner. Der er plantet to-tre meter høje træer af forskellige arter og flere kommer til i efteråret for at give læ. Fuglebade i antik-granit kommer også til.

På flisearealerne er der sat store bede til blomster, forskellige græsarter og krydderurter til beboernes eget brug.

Legepladsen lever fuldt ud op til dagens standarder med gummibelægning. De gamle legeredskaber er renoveret og suppleret med multibane til boldspil med kunstgræs, svævebane og hoppepude.

Hele haveområdet og legepladsen er om natten dæmpet oplyst med bed- og parkbelysning i Bakkegårdens eget design.

Garageanlægget rummer 12 garager med elektriske porte, fire almindelige carporte, cykelskure til elcykler og overdækket plads til små el-køretøjer. Anlægget er opført i Corten stål, der er kendetegnet ved, at det ruster til et vist niveau, og med levende græstag.

- Have- og garageprojektet er et godt eksempel på, hvordan en afdeling i en boligforening selv kan tage hånd om gennemførelse af et projekt, når de rette kompetencer er til stede, siger Kim Madsen, direktør i Frederikshavn Boligforening, med henvisning til afdelingsbestyrelsens vilje til at ville og evne til at kunne, og han tilføjer:

- Selvom de ikke nåede blandt de seks finalister til Renoverprisen, lever projektet fuldt ud op til prisens formål. Projektet rummer et potentiale til at danne skole og udvikle renoveringsdisciplinen. Gennem de konkrete løsninger tjener det som eksempel og inspiration for andre – både i stor og lille skala, mener Kim Madsen.

FAKTA
Helhedsplanen 2017-2018 med fokus på energirenovering kostede 151 millioner kroner. Have-, legeplads og garageprojektet har samlet kostet 5,5 millioner kroner. Alligevel kunne Bakkegården nedsætte huslejen i 2020 med syv procent og har fastholdt ingen huslejestigninger i 2021 og det kommende 2022.

Bakkegården ligger på Vinkelvej, Kalkværksvej og Emilievej i Frederikshavn.

Udover sin centrale beliggenhed, haveanlæg og legeplads har Bakkegården 100 attraktive lejligheder med lavt energiforbrug, fra atelierlejligheder til lejligheder på 127 kvadratmeter med eller uden elevator. 40 lejligheder er med tilgængelighed.

Bakkegården er som alment byggeri privat område. Men legepladsen må gerne benyttes af områdets dagplejebørn og børnehaver.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...