Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
03.11.2009 | Af: Kanal Frederikshavn

Inspiration åbner ny butik i gågaden i Frederikshavn

Inspiration rykker ind i Bog & Idés tidligere lokaler på Fisketorvet - helt ude til højre på billedet.

Inspiration åbner 23. november en 489 kvadratmeter stor forretning midt i gågaden i Frederikshavn. Isenkram-kæden rykker ind i Bog & Idés tidligere lokaler på Fisketorvet, ved Tordenskioldstatuen.

 

- Det bliver en spritny butik indrettet efter vores nyeste koncept. Jeg tror, at frederikshavnerne vil sætte stor pris på vores sortiment, udtaler Inspirations administrerende direktør, Lars Aaen.

Den 48-årige direktør er født og opvokset i Skagen og har gået på gymnasiet i Frederikshavn. Familien har desuden sommerhus i Aalbæk, så han kender området godt.

- Vi har vurderet, at midtpunktet i gågaden har rykket sig i forhold til tidligere, og det er grunden til, at vi har valgt den aktuelle placering, forklarer Lars Aaen.

Inspiration har tidligere haft butik i Frederikshavn, men daværende ejer, René Klingenberg, skiftede til Imerco for godt tre år siden. Imerco ligger stadig på hjørnet af Danmarksgade og Tordenskjoldsgade.

Inspiration har i disse dage travlt med at søge personale til butikken i Frederikshavn. Der skal være en butikschef og fire salgsassistenter.

- Frederikshavn er relativt hårdt ramt af fyringer, så der må være en del kvalificerede mennesker at vælge imellem. Den butikschef, vi leder efter, behøver ikke nødvendigvis komme fra isenkrambranchen. Det er vigtigere, at vedkommende har et godt navn i byen og har flair for salg, oplyser Lars Aaen.

Inspiration søger butikschef.
Inspiration søger salgsassistenter.

Inspiration åbner fire nye butikker i løbet af de kommende tre-fire måneder. Det sker i større byer med over 30.000 indbyggere.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Peter Jensen, 04-11-09 10:38:
Angreb er som bekendt det bedste forsvar!

Det er da dejligt, at Midtpunkt bliver fyldt op igen.

Peter
søren kristiansen, frederikshavn 04-11-09 09:22:
Nu er jeg ikke en af dem der falder helt på halen og siger "det er den lykkeligste dag i mit liv", men hvor er det da dejligt der er nogen der tror på vores by, når nu mange ikke gør, og dem her kommer altså med rigtige penge. Borgmesteren har valgt ikke og kommentere denne dejlige nyhed, men nu åbner de jo også først efter valget. Skulle INSPIRATION mangle en til og klippe snoren så stiller jeg gerne op, for uanset om jeg kommer ind i "rådet" eller ej så kan jeg love for jeg stadig vil kæmpe aktivt. Især for vores turisme og handelsliv.

Informationer til denne nyhed

Læst: 2265 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.3 af 5 fra 6 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
26-11 - Fra Netto i Silkeborg til Inspirati...
23-11 - Kø foran Inspiration, som åbnede i ...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder