Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
14.11.2017 | Af: Kanal Frederikshavn

International lungedag onsdag: Test dine lunger

Sundhedshus Sæby har åbent fra kl. 9.30 til 14.30. Foto: Tom Jensen
Sundhedscentrene i Frederikshavns Kommune holder åbent hus 
på den internationale lungedag onsdag 15. november 2017.


 

Her kan man møde sygeplejersker, diætister, fysioterapeuter, som alle deltager i missionen for SUNDERE LUNGER.

Centrene tilbyder gratis lungefunktionstest, vejledning i inhalationsteknik samt rådgivning i forhold til kost, motion, at blive røgfri med mere.

Kom og få testet din lungefunktion i:
Sundhedscenter Skagen, Hans Baghs Vej 23, 9990 Skagen kl. 9.00-14.00

Sundhedscenter Frederikshavn, Nytorv 1, 9900 Frederikshavn kl. 9.30-14.30

Sundhedshus Sæby, Sæbygårdvej 31, 9300 Sæby kl. 9.30-14.30

I Danmark har op mod 600.000 danskere en kronisk lungesygdom. Mange ved det ikke, fordi de selv og deres pårørende overser symptomer som hoste og åndenød.

Ifølge et nyt, dansk studie lider fire procent af den voksne befolkning af kronisk hoste - hvilket vil sige, at de har hostet i otte uger eller mere.

Det svarer til, at 160.000 danskere har kronisk hoste, som er ét af de typiske symptomer på en kronisk lungesygdom.

Derfor står Lungeforeningen bag den årlige Internationale Lungedag i Danmark. Her kan borgere i hele landet få et lungetjek.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Tom Jensen

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close