Internationalt orienteret super-sprogligt studie
Overvejer du at starte på en ungdomsuddannelse efter sommerferien? Frederikshavn Gymnasium & HF-Kursus udbyder i 2011 tre helt nye studieretninger.
Disse studieretninger supplerer det i forvejen store og brede udvalg, som skolen udbyder til kommende elever. Der blæser hele tiden nye vinde i vores samfund, og på Frederikshavn Gymnasium & HF-Kursus ønsker vi løbende at udbyde spændende og udfordrende studieretninger, som imødekommer vores elevers ønsker såvel som efterspørgslen i samfundet omkring os.
I erhvervslivet efterspørges der dels unge mennesker med stor international og kulturel indsigt samt gode kommunikations- og sprogfærdigheder. Derfor udbyder vi i 2011 en ny internationalt orienteret "supersproglig" studieretning, som sætter fokus på sprog og kultur i en international verden.
Endvidere udbydes en ny naturvidenskabelig studieretning med det nye fag bioteknologi i kombination med matematik og fysik. Endelig krydres én af vores samfundsvidenskabelige studieretninger med idræt, og dermed får studieretningen en sundhedsprofil.
Vil du vide mere om Frederikshavn Gymnasium om de nye studieretninger: Tjek www.frhavn-gym.dk





































