Gå til hoved-indhold
15. november 2010 - kl. 11.11

Investerer 12 mio. kr. på havnen i Frederikshavn

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    En skitsetegning af det kommende byggeri på havnen i Frederikshavn.
  • 3 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 4 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
Af: Kanal Frederikshavn

MAN Diesel & Turbo investerer 12 millioner kroner i et nyt værksted på havnen i Frederikshavn og opfører et nyt PrimeServ Akademi. Direktionen i Tyskland har netop godkendt i forlængelse af de allerede eksisterende bygninger på virksomhedens Service Center på Langerak.


- Udvidelsen af værkstederne sker som følge af, at en række delmontage-opgaver er blevet flyttet til Service Centret i forbindelse med omstruktureringen/nedlukningen af flere værkstedsområder på fabrikken på Niels Juels Vej, samt at vi planlægger at øge vore aktiviteter indenfor Propeller overhaling /udskiftninger, oplyser direktør Poul Knudsgaard.

De nye værkstedsområder rummer dels en udvidelse af MAN Diesel & Turbos rensehus/delmontageværksted og dels et decideret propellerværksted.

Det nye PrimeServ Akademi kommer til at indeholde et stort lokale til praktisk træning/undervisning om firetaktmotorer, Propeller og automatikudstyr samt flere lokaler til klasseundervisning og til afholdelse seminarer m.m. Endelig bliver der også kontorfaciliteter til underviserne.

- Ud over at der ligger en forretningsplan med en sund økonomi bag projektet, ønsker direktionen også med denne investering at vise, at de stadig regner med Site Frederikshavn som en vigtig del af firmaet – også i fremtiden, oplyser Poul Knudsgaard.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...