Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
02.11.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Investerer 50 mio. kr. i nyt testcenter i Fr.havn

MAN Diesel & Turbo har investeret 12 millioner kroner i et center på havnen. Nu investrer den tyske virksomhed 50 millioner kroner i et testcenter på Niels Juels Vej.

MAN Diesel & Turbo investerer tocifret millionbeløb i nyt testcenter på Niels Juels Vej i Frederikshavn. Kontrakten underskrives i morgen med deltagelse af den nye administrerende direktør for MAN Diesel & Turbo-koncernen, René Umlauft.




 

Det nye testcenter har fokus på grøn teknologi og skal bruges til at udvikle både eksisterende produkter og nye produkter. Det vil bl.a. bestå af lager, kontorer og testceller af den højeste standard i verden.

Udviklingscenteret vil indgå samarbejder med andre maritime virksomheder som får mulighed for at benytte testcenteret, til gavn for innovationen i Frederikshavn og fastholdelse af arbejdspladser.

Ombygningen af prøvehuset til det nye Test Centre vil begynde i november 2011 og være afsluttet et år senere.

Poul Knudsgaard, direktør for MAN Diesel & Turbo Frederikshavn:

- Det er et enormt skulderklap til alle her i Frederikshavn at koncernen nu investerer næsten 50 mio. kr. i at forvandle vores prøvehus for produktionsmotorer til et topmoderne testcenter for fremtidens motorer. Derudover er det en understregning af, at den primære fremtid for Site Frederikshavn ligger indenfor området "viden og service". De nye jobs, denne investering kommer til at skaffe til byen, er jobs med et betydeligt vidensindhold. Når ombygningen er færdig, kommer vi til at køre udviklingstests af nogle af de motorer som koncernen skal leve af at sælge i fremtiden, så på den måde kommer investeringen også til at tilføre MAN Diesel & Turbo Frederikshavn viden om de nyeste motorer, og skaber derved grundlag for at vores serviceforretning også er teknologisk i stand til at servicere disse motorer når de kommer ud at sejle.

Nyheden om millioninvesteringen i det nye testcenter vækker glæde i Frederikshavn. Borgmester Lars Møller sagde:

- Vi er meget glade for nyheden om udsigten til et nyt maritimt testcenter og nye videnarbejdspladser i Frederikshavn Kommune. Det kan være med til at give vores region et forspring i udviklingen af nye teknologier og produkter, som kan sikre at skibsfarten kan leve op til fremtidens miljøkrav. Det er en stor glæde for os at MAN Diesel & Turbo, med investeringen, sender et positivt signal om at de satser på "viden og service" aktiviteterne i Frederikshavn.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Presse

VideoerTilføj video

Kommentarer

Peter Nielsen, Frederikshavn 02-11-11 18:24:
Det var da en helt formidabel nyhed! Dejligt der er nogen der vil investere i Frederikshavn, det var jo heldigvis oplagt, når bygningerne var der i forvejen. Dette kommer helt sikkert også til at have en (positiv) afsmittende virkning på store dele af byens øvrige erhvervsliv. Og er vi super heldige, kan dette jo medføre at andre virksomheder strategisk vælger at placere sig i Frederikshavn for at være i nærheden af testcentret. Intet mindre end fantastisk!

Informationer til denne nyhed

Læst: 1551 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 12 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder