Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
22.12.2014 | Af: Kanal Frederikshavn

Istølt Frederikshavns nye rammer får topkarakter

Istølt-veteranen Rasmus Møller glæder sig endnu mere til Istølt Frederikshavn 2015 efter at have besøgt den nye hal i går.
Istølt-veteranen Rasmus Møller har kigget på Frederikshavns nye Iscenter Nord med både rytteres og publikums øjne. Og han er ikke i tvivl. Den 48 millioner kroner store investering i Iscenter Nord kan tydeligt ses.


 

- Det er vel det eneste sted, hvor man kan lave et Istølt med direkte adgang mellem en opvarmningshal og en konkurrencehal. Hele vejen igennem er det nye iscenter voldsomt forbedret, hvis jeg ser ud fra mine egne erfaringer med de foregående års Istølt i Frederikshavn, siger Rasmus Møller til www.istoelt.dk.

Både for ryttere og heste bliver forholdene til Istølt 2015 simpelthen bare ikke bedre end det her, vurderer Rasmus Møller, som søndag besigtigede forholdene i den nye hal, hvor Istølt Frederikshavn 2015 afvikles lørdag 31. januar.

- Hvor vi som ryttere tidligere skulle holde hesten i gang og varm udenfor, måske i snevejr, er der nu direkte forbindelse mellem opvarmningshal og konkurrencehal. Det betyder, at rytteren hele tiden kan følge fuldstændigt med i, hvad der sker i konkurrencen, og det er virkelig godt, når der skal præsteres maksimalt, mener Rasmus Møller.

Han forudser endvidere, at der venter publikum en fantastisk oplevelse.

- Der er fuldt udsyn til hele isen fra alle pladser, og dertil kommer selvfølgelig den store LED CUBE i midten af loftet samt scoringstavlerne i hver ende. Det bliver et hit. Jeg glæder mig virkelig til at se den CUBE - med fire kæmpe LED-skærme i aktion, når de skal levere istølt-nærbilleder og andet godt. Alle siddepladser i hele hallen får jo fuldt udbytte af de store levende billeder af hestene på isen og den planlagte underholdning, udtaler Rasmus Møller.

Billetsalget er i fuld gang på www.istoelt.dk, hvor arrangørerne også i den kommende tid vil præsentere både ryttere, de inviterede Shining Stars og andet godt.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close