Gå til hoved-indhold
15. maj 2019 - kl. 00.05

Jan Ø. vil også hjælpe unge talenter i området

  • 1 af 2
    FOTO: MS Droneservice
  • 2 af 2
    Fra venstre ses Karsten Madsen, HjulmandKaptain, Jan Ø. Jørgensen, VEB-formand Jan R. Jensen, cheftræner Allan K. Nielsen og den ny assistenttræner Christian Thode. Foto: MS Droneservice
Af: Michael Frederiksen

31-årige Jan Ø. Jørgensen vender ikke bare hjem til Nordjylland for at spille for Vendsyssel Elite Badmintons ligahold.

- Jeg skal forhåbentlig også sprede nogle ringe i vandet og være med til at præge nogle unge mennesker heroppe. Det kunne være som træner, mentor og sommerlejre. Det er i hvert fald nogle af de muligheder, vi har diskuteret - også med de virksomheder, som har gjort det muligt at lave aftalen, sagde Jan Ø. Jørgensen, da han i går blev præsenteret som ny VEB-spiller.

Han ankom til Arena Nord kl. 17.30 i selskab med ét af de største talenter i Vendsyssel, nemlig U11-spilleren Mathias Kajgaard fra Frederikshavn, som for nylig blev dobbelt dansk mester.

Jan Ø. Jørgensen blev noget overrasket over, at næsten 100 mennesker gav ham en flot modtagelse. Der var ikke bare opstillet et par borde, hvor han kunne underskrive kontrakten.

- Det er fedt. Det er et superflot fremmøde. Det er bare dejligt at mærke den entusiasme. Det er ikke bare Allan (VEB's cheftræner, Allan K. Nielsen) og jeg, som synes, det er en god idé, at jeg skal spille heroppe, smilte Jan Ø. Jørgensen.

VEB har også sikret sig tilgang af Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen. Det er tre spillere fra absolut øverste hylde. Spillere, som har tilhørt verdenseliten i mange år.

- Det ser stærkt ud, og vi skal i hvert fald med i Final4, lød vurderingen fra Jan Ø. Jørgensen.

<iframe src="https://www.facebook.com/plugins/video.php?href=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2F167825466628560%2Fvideos%2F2346311775645147%2F&amp;show_text=0&amp;width=560" width="560" height="315" style="border:none;overflow:hidden" scrolling="no" frameborder="0" allowtransparency="true" allowfullscreen="true"></iframe>

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...