Gå til hoved-indhold
05. april 2011 - kl. 12.04

Jan Vajhøjs telt blæste væk efter anden etape

  • 1 af 2
    FOTO: Mark Gillet
  • 2 af 2
    Jan Vajhøj ligger nr. 107 efter anden etape i Sahara. Det er IKKE Jan Vajhøj på billedet.
Af: Kanal Frederikshavn

I denne uge følger Kanal Frederikshavn den 49-årige frederikshavner Jan Vajhøj, som er én af 800 deltagere i et af verdens absolut hårdeste løb. Marathon Des Sables i Marokko byder på seks etaper mellem 22 og 82 kilometer. Løbets samlede længde er 243 kilometer.

Her er andet kapitel i Jan Vajhøjs ørken-dagbog: Endnu en kold nat med sandstorm, som fyldte alt i vores telt med sand. Det er ikke sandkage, jeg skal have som det første derhjemme.

Efter en gang blendet havregryn til morgen var vi klar til start med
så meget sand i luften, at vi havde vores buff for munden. Det fortsatte hele dagen og vores telt blæste væk, da vi lige var kommet i mål.

Etapen var stenhård, da vi løb i sandklitter og en udtørret slette, som var meget ujævn og nogle steder hård på overfladen, men blød under. Vi løb i meget stenet terræn i dag, så et lille øjebliks uopmærksomhed gjorde, at nr. negl 2 fik en blodtud. Så nu kan man mærke lidt liv i skoene. De sidste to kilometer var jeg træt efter endnu en hård dag på kontoret.

I morgen venter en rigtig hård dag med masser af klitter og et bjerg, som skal besejres. Men jeg er klar og håber på en god dag. Man kan i øvrigt følge løbet hver dag kl 19.30 pa Eurosport 2.

Jan Vajhøj ligger nr. 107 efter to etaper.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...