30. januar 2011 - kl. 03.01
Jazz-sangerinden Lillian Boutté synger på Malurt
Fredag 11. februar 2011 har Malurts Jazzklub fornøjelsen at indbyde til en aften i hyggeligt selskab med Lillian Boutté og Burich L'Etiennes New Orleans Ensemble.
Dette band behøver faktisk ikke den store omtale, da de fleste jazz-entusiaster allerede kender bandet og ikke mindst deres lille "store sangerinde".
Lillian er som den eneste, bortset fra Louis Armstrong, blevet udnævnt som jazzambassadør i jazzens hjemby, New Orleans.
Aftenen begynder på Malurt kl. 19.00 med Malurts Menu, to retter mad og kaffe. Musikken starter kl. 21.00.
Der er endnu billetter, hvis der er nogen, som endnu ikke har hørt denne skønne sangerinde og hendes professionelle band.
Læs mere på www.malurts-jazzklub.dk





































