Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
11.07.2019 | Af: Kanal Frederikshavn

- Jeg glæder mig til at komme til Frederikshavn

Jesper Møller boede sine første leveår på Stenbakkevej i Frederikshavn.
Administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, holder åbningstalen ved Stafet for Livet på Knivholt 24.-25. august.

 

Den 58-årige direktør har siddet i formandsstolen siden juni 2018, og Frederikshavn bliver ikke et nyt bekendtskab for Jesper Fisker.´

- Jeg er født i Frederikshavn og boede mine første leveår på Stenbakkevej, fortæller Jesper Fisker.

Hans forældre, Nanna og Holger Fisker, var lærere på Fladstrand Skole. Familien flyttede dog til Jerslev, hvor Jesper Møller begyndte sin skolegang. Da han var 12 år, drog familien Fisker videre til Grønland, hvor de var i tre år, inden de bosatte sig på Sjælland.

- Jeg glæder mig til at komme til Frederikshavn, selv om det vel højst kan være et par gamle barnepiger, der kan huske mig, siger Jesper Fisker.

Jesper Fisker er student fra Hillerød Gymnasium og cand.scient.pol fra Københavns Universitet i 1987.

Længe inden han satte sig i formandsstolen i Kræftens Bekæmpelse, har han arbejdet med det danske sundhedsvæsen og arbejdet for kræftspatienter i særdeleshed qua en lang karriere i det offentlige som topleder i en række danske kommuner og departementschef i tre ministrerier.

Jesper Fisker er tidligere departementschef i Sundhedsministeriet og administrerende direktør i Sundhedsstyrelsen og har derudover arbejdet som direktør for sundheds- og omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune og som kommunaldirektør i Hillerød Kommune.

Som direktør for Sundhedsstyrelsen var Jesper Fisker med til at give kræftpatienterne et kæmpe løft i behandlingen med indførelsen af kræftpakker på sygehusene. Disse beskriver med klare mål, hvordan kræftpatienter skal behandles for deres sygdom, og det har ført til tydeligt forbedret overlevelse for patienterne.

- Kræftens Bekæmpelse er en fantastisk organisation. En tredjedel af alle danskere bliver ramt af kræft, og ingen af os går gennem livet uden at have kræftsygdommen tæt på på den ene eller anden måde. Jeg er fascineret af, hvordan Kræftens Bekæmpelse arbejder. En organisation med 400.000 medlemmer og 47.000 frivillige, der viser, hvad vi kan gøre i fællesskab. Ikke mindst ved arrangementer som Stafet for Livet, der på 12-13 år er vokset til nu omkring 77 steder i landet. Et smukt 24-timers arrangement, der indeholder både de mørke timer og håbet og optimismen symboliseret ved solopgangen. Det indeholder alle faserne i et kræftforløb og leverer så samtidig rigtig mange penge til forskning i bekæmpelse af kræftsygdommen, siger Jesper Fisker.

Årets fightertale holder Ann Louise Kristensen. Steen Jensen holder talen ved lysceremonien, og årets konferencier er journalist Mette Byrgesen.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Presse

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close