Gå til hoved-indhold
22. november 2019 - kl. 00.11

Jens Hedegaard søger om forlænget sygeorlov

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Jens Hedegaard ønsker også at udtræde af bestyrelsen for Frederikshavn Forsyning A/S, hvor han er formand.
Af: Michael Frederiksen

Byrådets alderspræsident, Jens Hedegaard (S), søger om forlænget sygeorlov. Ansøgningen behandles på byrådsmødet på onsdag.

I august blev Jens Hedegaard bevilget sygeorlov fra den socialdemokratiske gruppe indtil udgangen af november i år.


Jens Hedegaard har nu meddelt, at han endnu ikke kan genoptage sit arbejde i byrådet på grund af sygdom, og han søger derfor om en forlængelse af sygeorloven i
yderligere seks måneder, det vil sige til udgangen af maj 2020.

På den baggrund skal borgmesteren indkalde stedfortræder Claus Henrik Nedermark.

Den socialdemokratiske gruppe har meddelt, at Anders Brandt Sørensen indtræder i Jens Hedegaards plads i Plan- og Miljøudvalget i orlovsperioden. Anders Brandt Sørensens plads i Sundhedsudvalget overtages af  Claus Henrik Nedermark.


Jens Hedegaard  har desuden meddelt, at han på grund af sygdom ønsker at udtræde af bestyrelsen for Frederikshavn Forsyning A/S, hvor han er formand. Jens Hedegaard har ikke deltaget i et bestyrelsesmøde siden maj i år.


Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...