Gå til hoved-indhold
18. maj 2010 - kl. 15.05

Jernbanegods kan skabe vækst og arbejde

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Brian Pedersen (SF): - Min henvendelse skal ses som et forsøg på at skabe vækst og arbejde i vores område.
Af: Kanal Frederikshavn

Er Frederikshavn Havn fremme i skoene, når det gælder om at få gang i jernbanegods mellem Danmark og Norge? Det spørgsmål stiller Brian Pedersen (SF), formand for Teknisk Udvalg, til Frederikshavn Havn og Frederikshavn Erhvervsråd.

 

- Min henvendelse skal ses som et forsøg på at skabe vækst og arbejde i vores område. Sporene i Frederikshavn har nogle store stålplader liggende på broklappen, men de kan hurtigt fjernes, siger Brian Pedersen.

Han rejser sagen efter bl.a. i norske medier at have læst mere om, hvordan Hirtshals Havn er klar til at satse 25 millioner kroner i en ny godsterminal, som kan tage imod og fragte trailere på jernbane. Havnen har allerede fået 10 millioner kroner i støtte af den danske stat.

En forudsætning for planen i Hirtshals er, at jernbanesporet forlænges. Det er ikke nødvendigt i Frederikshavn. Det samme er tilfældet i Kristiansand.

- Rederiet Fjordline har bestilt to nye skibe, som leveres i 2012, og det hedder, at så bliver der helårssejlads, men hvor? Har vi nogen mulighed for at komme på banen i det her?, skriver Brian Pedersen til Frederikshavn Havn og Frederikshavn Erhvervsråd.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...