26.09.2011 | Af: Kanal Frederikshavn
Jesper Heintzelmann ny chef for Marcus i Fr.havn
Jesper Heintzelmann: - Jeg savner Frederikshavn. |
Marcus i Frederikshavn får 1. oktober ny butikschef, og det bliver frederikshavneren Jesper Heintzelmann, som vender hjem til sin barndomsby for at drive tøjforretningen på hjørnet af Havnegade og Danmarksgade videre.
Han arbejder i øjeblikket i Marcus i Aalborg Storcenter. Han har været i Marcus siden 2009, men inden da var han syv år hos Jack & Jones, bl.a. i Frederikshavn.
- Jeg er udlært hos Roberto i tidernes morgen. Jeg er glad for, at jeg har fået muligheden for at vende tilbage til min hjemby, for jeg savner Frederikshavn, siger Jesper Heintzelmann til Kanal Frederikshavn.
Han bliver dog i første omgang boende i Aalborg sammen med sin familie, som bl.a. består af Mathilde på 1 år og Mathias på 3 år.
Det er Marcus-kæden, som 100 procent ejer forretningen i Frederikshavn. Jesper Heintzelmann skal være butikschef.