13. maj 2010 - kl. 12.05
Jesper Jensen om landsholdets VM-succes
Trods nederlaget i går til Tyskland har VM i ishockey indtil nu været en solstrålehistorie set med danske øjne. Inden kampen mod tyskerne fangede Kanal Frederikshavns to reportere i Köln forwarden Jesper Jensen fra Frederikshavn White Hawks.
Jesper Jensen blev udtaget som gardering i tilfælde af skader, men der har ikke været brug for den dygtige White Hawks-spiller. Han har i stedet fulgt landsholdskammeraterne på nærmeste hold.
Klik på billedet og hør interviewet.
Senere i dag afgøres det, hvilke tre hold som Danmark skal møde i mellemrunden. Alt tyder på, at det bliver Rusland, Slovakiet og Hviderusland. De to andre hold i puljen er Finland og Tyskland. De fire bedste kvalificerer sig til kvartfinalerne.





































