Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
04.11.2009 | Af: Rasmus Østergaard

Jobcenter Fr.havn/Læsø kåret til dansk mester

På landsplan er antallet af langvarige sager nedbragt med seks procent, men Frederikshavn ligger på en førsteplads med hele 33 procent nedgang.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har netop kåret Jobcenter Frederikshavn/Læsø til dansk mester i nedbringelse af langvarige sygedagpengesager, hvor borgere er sygemeldt over 26 uger.

 

Vi har modtaget denne pressemeddelelse fra Frederikshavn Kommune:

På landsplan er antallet af langvarige sager nedbragt med seks procent, men Frederikshavn ligger på en førsteplads med hele 33 procent nedgang.

Konkret er der tale om, at medarbejderne i Sygedagpengeafdelingen har formået at nedbringe antallet af sager fra 708 sager til 473 i perioden fra 1. august 2008 til 1. august 2009. Samtidig er det vigtigt at pointere, at resultaterne er skabt gennem en individuel indsats i samarbejde med borgeren.

I Frederikshavn Kommune er der i første omgang indgået en aftale med et eksternt firma, som derefter har taget sig af en del af de sager, hvor borgere havde et sygdomsforløb på mere end 52 uger. På den måde fik de 21 medarbejdere i Sygedagpengeafdelingen mulighed for en hurtigere og en mere intensiveret indsats i forhold til sygedagpengesagerne. Det har betydet, at mange borgeres sager er afklaret på kortere tid.

Al erfaring viser, at har man været sygemeldt i mere end 13 uger, vender kun halvdelen tilbage til deres job. Derfor er det overordenlig vigtigt, at vi tidligt i sydomsforløbet kommer i dialog med borgerne.

At Jobcenter Frederikshavn/Læsø har opnået et så flot resultat, skyldes bl.a. at centret er meget fokuseret på et godt arbejdsmiljø. Vi har et godt teamwork, et højt fælles fagligt fundament og et stort engagement blandt vores dygtige medarbejdere.

At nå så langt, har helt sikkert krævet hårdt arbejde, sved på panden, godt humør og en høj grad af omstillingsparathed. Alt dette har kunnet lade sig gøre, netop fordi samarbejdet i afdelingen fungerer optimalt - ALLE har arbejdet i samme retning.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 233 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.0 af 5 fra 2 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder