Gå til hoved-indhold
24. marts 2010 - kl. 13.03

Jobdating torsdag formiddag på MAN Diesel

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    MAN Diesel har kendskab til, at et halvt hundrede af de godt 400 fyrede medarbejdere har fundet et andet arbejde, men tallet kan sagtens være større.
Af: Kanal Frederikshavn

14 virksomheder, fire rekrutterings- og vikarbureauer, to kursus- og uddannelsesudbydere samt Frederikshavn Erhvervsråd har tilmeldt sig torsdagens jobdating på MAN Diesel.

Motorfabrikken i Frederikshavn har sagt farvel til 400 dygtige medarbejdere, og dem vil virksomheden gerne hjælpe videre i nye og spændende jobs. Ifølge MAN Diesel har minimum et halvt hundrede af de fyrede fundet et andet arbejde.

MAN Diesel kalder arrangementet for jobdating, fordi arbejdsgiverne på kort tid møder så mange potentielle medarbejdere som overhovedet muligt for at finde ud af, om der er gensidig interesse.

MAN Diesel ved, at et halvt hundrede fyrede medarbejdere allerede har fundet et andet arbejde. Torsdagens arrangement er en hjælp til dem, der stadig ikke ved, hvad fremtiden bringer arbejdsmæssigt.

For at gøre det nemt og bekvemt får de tilmeldte virksomheder:
• fire intensive timer til at tale med så mange potentielle medarbejdere som muligt
• en liste med oversigt over alle medarbejdere med navn og titel til jobdating
• en informationsstand, hvor virksomheder har mulighed for at snakke med de enkelte medarbejdere i rolige omgivelser

En arbejdsgiver vil typisk tale med en person i tre minutter og  så skifte samtalepartner. Deltagerne noterer, hvem de har lyst til at tale med igen, og er interessen gensidig, kan endnu et møde aftales.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...