Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
31.01.2023 | Af: Kanal Frederikshavn

Jørgen Rørbæk Henriksen modtog Ridderkorset

Regionsrådsformand Mads Duedahl (V) overrakte Ridderkorset til Anny Margit Winther (V) og Jørgen Rørbæk Henriksen (S) ved en højtidelighed i forlængelse af regionsrådsmødet i går.
Regionsrådsmedlem Jørgen Rørbæk Henriksen fra Sæby modtog i går Dannebrogordenens Ridderkors.

 

Regionsrådsformand Mads Duedahl (V) overrakte Ridderkorset til Anny Margit Winther (V) og Jørgen Rørbæk Henriksen (S) ved en højtidelighed i forlængelse af regionsrådsmødet.

De to politikere modtog Ridderkorset af regionsrådsformanden for deres lange uafbrudte virke politiske virke. Som en anerkendelse af, at de med stor ildhu og årvågenhed har passet deres poster i Regionsråd, Byråd og i de mange udvalg og bestyrelser, de har siddet og fortsat sidder med i.

Jørgen Rørbæk Henriksen (S), Sæby, modtog Ridderkorset for sit virke som regionsrådspolitiker. Han er det længst siddende medlem af Regionsrådet, da han blev valgt ind første gang i november 2005. Han har derfor siddet med i Regionsrådet siden 1. januar 2007, da regionerne trådte i kraft, og amterne officielt blev nedlagt.

Jørgen Rørbæk Henriksen har derfor været med igennem hele processen med konstruktionen af regionerne og sundhedsvæsenet, som vi kender det i dag. Dertil kommer en lang række udvalgsposter og tillidshverv i relation til Regionsrådet, som han har bestredet igennem årene.

Aktuelt er han blandt andet næstformand for Sundhedsudvalget og formand for Sæby Sundhedshus. Når den nuværende valgperiode udløber i 2025, har han siddet uafbrudt i Regionsrådet i 20 år.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Presse

Kommentarer

 

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close