Gå til hoved-indhold
05. juni 2019 - kl. 09.06

Jørgen var første mand i stemmeboksen i Ravnshøj

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 4 af 4
    Tidligere byrådsmedlem Jørgen Steengaard var blandt de morgenfriske vælgere i Ravnshøj.
Af: Michael Frederiksen

Folketingsvalget 2019 er i gang. Kanal Frederikshavn var med, da valgstyrerformand Brian Kjær bød velkommen på Ravnshøj Skole, ét af 22 valgsteder i Frederikshavn Kommune.

En håndfuld morgenfriske vælgere stod i kø og lyttede til Brian Kjærs lille åbningstale.

- Det var dejligt, for ved europaparlamentsvalget var her ingen, da vi åbnede, fortæller Brian Kjær.

1430 vælgere har mulighed for at stemme i Ravnshøj. Det er tre mere end for halvanden uge siden ved europaparlamentsvalget, men ellers falder antallet af stemmeberettigede:

2001: 1585 (stemmeprocent 89,27)
2005; 1596 (87,53)
2007: 1567 (86,98)
2011: 1522 (87,64)
2015: 1495 (86,35)
2019: 1430

Jørgen Steengaard var første mand i stemmeboksen her til morgen. Det grinte valgstyrerne og de tilforordnede af, for Jørgen Steengaard var absolut sidste mand, der stemte i Ravnshøj ved europaparlamentsvalget 26. maj.

- Jeg skulle have brevstemt sidste gang, fordi jeg var til konfirmation i Horsens, men det glippede, så vi måtte køre lidt hurtigt fra konfirmationen, og jeg nåede det akkurat lige til tiden. Jeg var den sidste, og så grinte de af mig. Så tænkte jeg, at det skal være løgn, så jeg var den første i dag, men så grinte de sørme også, sagde en smilende Jørgen Steengaard, da han han havde sat sit kryds på den hvide stemmeseddel.

Jørgen Steengaard var i 10 år medlem af byrådet i Frederikshavn Kommune for Venstre.

Der kan stemmes indtil kl. 20.00 i aften i hele landet.

<iframe src="https://www.facebook.com/plugins/video.php?href=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2Fkanalfrederikshavn%2Fvideos%2F448299212397007%2F&amp;show_text=0&amp;width=560" width="560" height="317" style="border:none;overflow:hidden" scrolling="no" frameborder="0" allowtransparency="true" allowfullscreen="true"></iframe>

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...