Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
13.09.2018 | Af: Christopher Høeg Lundberg

Jørgensen og Phillipson sang på bordene i teltet

Se video i bunden af artiklen.
På omkring 50 minutter havde Jimmy Jørgensen og Caspar Phillipson med instrumental hjælp fra Live Johansson på cello og Merje Kägu på guitar sunget publikum på Krudttårnspladsen igennem historien om Frederikshavn. 

 

Hvis man nogensinde skal snakke om veloplagte sangere og performere, så skal det være efter at have set hyldestkoncerten "Historien om Købstaden". Det var tydeligt for alle, at Jimmy Jørgensen og Caspar Phillipson har engageret sig 100 procent i dette projekt.

Jeg tænker ikke mindst specifikt på sang 7: "Alle jer ombord", som handler om svenskerne og nordmændenes indtog i de frederikshavnske gader og butikker i året 1986. D'herrer Jørgensen og Phillipson lod sig rive så meget med af det veloplagte publikum under teltdugen foran Krudttårnet, at de til slut endte oppe på bordene, mens de gav den hele armen.

Live Johansson og Merje Kägu hjalp med at danne en helt speciel ramme om hyldestkoncerten, da de flot akkompagnerede Jimmy Jørgensen og Caspar Phillipson gennem alle ni sange.

Ni sange, som slog ned i Frederikshavns 200-årige historie. Der var rolige sange. Sange, som kaldte på følelserne. Dramatiske sange. Dystre sange. Vilde sange. Men heldigvis også festlige sange. Især sidstnævnte kategori elskede publikum. Absolut en aften, som går lige i hjertet på alle frederikshavnere.

Lad mig komme med en opfordring om at se mindst én af de næste otte forestillinger - enten 15. 16., 20., 21., 22., 27, 28. eller 29. september. Det koster kun 50 kroner, og det er inklusive én øl eller sodavand. Vi taler om en nyskrevet forestilling, som først og fremmest frederikshavneren Mathias Madsen Munch står bag, med hjælp fra blandt andre idémanden Jan Michael Madsen. Den slags hænger ikke på træerne, og Frederikshavn fylder altså kun 200 år én gang. 


 

BillederTilføj billede


FOTO: Christopher Høeg Lundberg

FOTO: Christopher Høeg Lundberg

FOTO: Christopher Høeg Lundberg

FOTO: Christopher Høeg Lundberg

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close