Gå til hoved-indhold
12. november 2011 - kl. 09.11

Jonas hang i kroge oppe under taget i Arena Nord

  • 1 af 11
    FOTO: Helle Hornshøj
  • 2 af 11
    FOTO: Helle Hornshøj
  • 3 af 11
    FOTO: Helle Hornshøj
  • 4 af 11
    FOTO: Helle Hornshøj
  • 5 af 11
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 6 af 11
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 7 af 11
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 8 af 11
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 9 af 11
    FOTO: Helle Hornshøj
  • 10 af 11
    FOTO: Helle Hornshøj
  • 11 af 11
    I can fly, råbte den kåde unge mand og lavede baskebevægelser med armene, mens han hang med to kroge i ryggen helt oppe under taget i Arena Nord.
Af: Leif Jensen

Han er lidt betuttet, som han står der midt på gulvet i Arena Nord. Men beslutningen er taget, og nu skal det være. 21-årige Jonas Christensen fra Frederikshavn agter rent faktisk at være den første der prøver at få monteret kroge i ryggen og hejst op under Nordic Ink Festivalen.

- Jeg har overvejet det længe og læste så om det inde på kanalfrederikshavns hjemmeside, fortæller den unge mand, der samtidig indrømmer at han lige i det moment, vi fanger ham der på gulvet, er meget, meget spændt.

Jonas har tidligere set billeder og læst om den såkaldte Pain Solution-forestilling, som den norske showmand Håvve Fjell gæster Nordic Ink Festivalen med. 

- Men da jeg så så, at det kom til Frederikshavn, så tænkte jeg at nu var muligheden der. Jeg ved ikke lige, hvordan jeg reagere på det, fortæller han og udbyder: Enten kan jeg simpelthen ikke holde smerten ud og besvimer, eller også bliver jeg helt høj af det.

Han ligner en ganske almindelig teenager, som han står der. Med en kasket på hovedet og stadig med arbejdstøjet på fra dagens pligter. Han afslører at, han er piercet i begge brystvorter og har nogen tatoveringer hist her, så det med den slags smerte kender han til.

Så er tiden kommet, og Jonas bliver hentet af Håvve Fjell og hans følge. Han bliver ført om bagved et stort sort klæde omme bagved scenen i arenaen. Det er her Pain Solutions forestillinger kan ses med egne øjne. Det er netop lavet sådan, at man som gæst på Nordic Ink Festivalen ikke nødvendigvis skal konfronteres med dette meget markabert skue. Stuntet kan udløse kraftige reaktion både hos deltagerne og hos publikum, så folk skal selv opsøge det.

De er topprofessionelle folkene bag Pain Solution, så der er styr på forholdene. Man tager sig god tid, og Jonas skal vide, hvad det er han går ind til. Han smider trøjen og står nu i bar overkrop og bliver derefter bedt om at ligge sig på maven på en briks. Ryggen bliver rengjort samtidig med, at flere og flere nysgerrige folk stimler sammen herovre bagved scenen.

Jonas har mange af sine venner og bekendte blandt publikum. Der bliver filmet løs og knipset billeder med alverdens mobiltelefoner. Men den unge mand virker fattet og helt rolig og småsnakker med nogen af de andre hele tiden.

Så sker det: Et par gigantiske fiskekroge bliver fundet frem af den slags, man må kunne fange hajer med. Øjeblikket efter er disse kroge monteret på hver sin side gennem skindet på Jonas' ryg. Håvve Fjell trækker lidt i skindet og gør det klar til at blive hejst op i og får derefter Jonas op på benene.

Der bliver fundet en cola af den slags med den røde etiket på. Det er den med masser af sukker i. Forståeligt, at han lige skal have noget at styrke sig på, hvorefter hans kroge i ryggen bliver monteret til hejseværket, der når helt op til taget i hallen

Hele tiden er folkene bag projektet meget opmærksom på, hvordan den unge mand reagere, og Håvve Fjell begynder at bevæge Jonas frem og tilbage henover gulvet. Lidt mere cola skal der til, men så kommer Jonas ellers længere og længere op på tæerne.

Lige pludselig så hænger han i krogen uden nogen kontakt til gulvet i arenaen. 10-15 centimeter over gulvet dingler han frem og tilbage monteret med disse fæle kroge i ryggen uden egentligt at fortrække en mine.

Jonas bliver hejst længere og længere op. For første gang under seancen kommer der et udbrud fra den unge mand. ”I can fly”, joker han og laver baskebevægelser med armene.

På det tidspunkt var der samlet mange nysgerrige mennesker, der ville beskue dette syn. Nogen var gået igen. Det blev simpelthen for meget.

Men Jonas gjorde det. Han hang skisme deroppe med et par kroge i ryggen helt oppe under tager i Arena Nord og uden en eneste dråbe blod fra kroppen. Det var vildt. Det var markabert. Det var væmmeligt. Det var skummelt, men også stadig betagende. Lidt ligesom når man ser en gyserfilm med en pude foran ansigtet. Man kigger lidt alligevel.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...