Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
30.11.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Julefrokostgæster stjæler ny farverig julebelysning

Nattegæsterne i byen kan ikke lade det farverige LED-lys være i fred.

Tre lokale elfimaer har givet julebelysningen i Frederikshavn et løft med 1000 farverige lyskilder på Fisketorvet, men FREDERIK oplevede desværre allerede før julebelysningen blev tændt i fredags, at byens julefrokostgæster, ikke kan lade de farverige LED-pærer hænge til trods for, at de er limet fast.



 

- Vi oplever at der efter hver weekend forsvinder mellem 5-10 pære. De tre elfirmaer og FREDERIK er meget skuffet over, at den nye investering ikke kan få lov at udsmykke Fisketorvet i fred. Rent teknisk er det 12volts LED-pærer, så tyvene får sig en slem overraskelse, når de monterer dem hjemme, oplyser handelschef Dan Kobberup.

- FREDERIK opfordrer alle voksne i nattelivet til at holde opsyn med de 1000 lyskilder, så de også kan blived sat op de kommende år. FREDERIK har allerede kontaktet natteravnene, taxachauffører og dørvagter med samme budskab og håber på at hærværket stopper trods højsæson for julefrokosterne, udtaler Dan Kobberup.

Det er elinstallatør Lars Hostrup, Emil Sørensen Eftfl. og Strandby El-Tekni, som står bag "det amerikanske juletræ" på Fisketorvet.

- Vi har valgt at støtte handelslivet med det, vi er gode til. Vi har valgt at sponsere en del af den nye investering. En flot juletræeskæde med 1000 lyskilder, da vi mener, at det vil give julebelysningen fra 2006 et løft, udtaler elinstallatør Lars Hostrup.

FREDERIK har modtaget henvendelser fra såvel kunder som medlemmer, der efterlyser, at julebelysningen bliver tændt tidligere på dagen for at skabe julestemning. Efter et møde i efteråret med Forsyningen står det dog fast, at den flotte julebelysning ikke bliver tændt tidligere.

- Det kan godt lade sig gøre, men det kræver et større teknisk indgreb, da julebelysningen tænder automatisk og centralt sammen med den øvrige gadebelysning. FREDERIK har modtaget et prisoverslag fra Forsyningen på to timers ekstra julebelysning. Det lå desværre væsentligt over det, vi forventede af et samarbejde for i fællesskab at skabe julestemning for lokalbefolkningen og byens gæster, oplyser FREDERIK's formand, Erik Sørensen, i pressemeddelelse.

Fakta:
- Byens julebelysning med omkring 250.000 julelys er fra 2006, og den er koblet op på byens gadebelysning.
- De 1000 nye lyskilder er LED, så de bruger meget mindre strøm end den øvrige julebelysning. Denne investering har kostet 40.000 kr.


 


BillederTilføj billede


FOTO: FREDERIK

FOTO: FREDERIK

VideoerTilføj video

Kommentarer

Kjeld Rye, Frederikshavn 01-12-11 11:44:
Det kommer jo ikke som nogen overraskelse, at sådan et tiltag bliver ødelagt.....
Sådan er det jo også med Blomsterkummer om sommeren...de bliver væltet og ødelagt..

Der er ingen respekt omkring disse ting mere.

Vi er mange der sætter pris på, at vores by tager sig godt ud, men desværre få der ødelægger det for os

Informationer til denne nyhed

Læst: 1786 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 2.6 af 5 fra 5 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder