Gå til hoved-indhold
10. november 2009 - kl. 12.11

Julemesse blev en succes med næsten 3.000 gæster

  • 1 af 8
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 8
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 8
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 4 af 8
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 5 af 8
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 6 af 8
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 7 af 8
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 8 af 8
    SB Kropspleje er netop flyttet fra Understed til Søndergade i Frederikshavn. Heidi Gadensgaard gav mange god råd om bl.a. makeup.
Af: Kanal Frederikshavn

Julemessen i Arena Nord i weekenden blev en stor succes. Næsten 3.000 gæster besøgte Badmintonhallen i løbet af de to åbningsdage, og omsætningen på standene oversteg flere steder selv de største forventninger.

 

- Vi er meget glade. Et stort besøgstal, glade virksomheder og ikke mindst en helt igennem hyggelig stemning gør, at Julemessen er kommet for at blive, udtaler Peter R. Jensen, daglig leder i Vendsyssel Elite Badminton, som var arrangør af Julemessen.

Både gæster og deltagende virksomheder satte pris på, at det var lokale udstillere, som fyldte Badmintonhallen.

- Det var en kanon weekend med masser af potentielle kunder og positiv snak. Vi glæder os allerede til næste år, fortæller Sten Bach, indehaver af DanBolig Frederikshavn, som havde en stand sammen med Palm City.

Søren Pedersen fra tøjforretningen Marcus drog også fra Badmintonhallen med et stort smil og fyldt pengekasse.

- Det overrasker mig, at de gæster, der kom, virkelig var klar til at handle. De kom ikke bare for at kigge. Vi er klar igen i 2010, hvor vi fordobler antallet af stande og rykker inde i arenaen, lyder det optimistisk fra Søren Pedersen.

Regnskabet er ikke endeligt gjort op, men det ligger fast, at Vendsyssel Elite Badminton kan notere et overskud på Julemessen.

- Og det er selvfølgelig afgørende for Julemessens fremtid. Men nu skal vi have evalueret weekenden, for vi har selvfølgelig meget at lære endnu. Vi skal skabe endnu mere julestemning. Det kunne være interessant at lave en særlig afdeling med udelukkende hjemmelavede juleting. Sildebordet og fiskefrikadellerne, som vi serverede lørdag, skal også gennemtænkes en ekstra gang, mener Peter R. Jensen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...