Gå til hoved-indhold
04. marts 2011 - kl. 08.03

Julie erobrede mange hjerter i Det Musiske Hus

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Julie Bertelsen begejstrede publikum i Frederikshavn.
Af: Kanal Frederikshavn

Julie Bertelsen vandt mange hjerter, da hun i aftes for første gang nogesinde gæstede Det Musiske Hus i Frederikshavn. Den smukke sangerinde, som fik sit gennembrud i et af de første tv-talentshows i Danmark, leverede som ventet en fremragende præstation på scenen, hvor hun både sang på dansk, grønlandsk og engelsk.

Men derudover begejstrede hun publikum med spændende fortællinger om de enkelte sange. Hun gjorde det elegant og på en dejlig ydmyg måde, som det frederikshavnske publikum satte pris på.

En enkelt gang røg fortællingen ud af et helt forkert spor. Det var, da Julie Bertelsen ærligt var inde på emnet kærlighed. Pludselig rodede hun sig ud i "noget sengesnak". Det var bestemt ikke meningen, men publikum og bandet morede sig rigtigt meget.

Det gjorde Julie vist også, og hun havde også overskud til at uddele roser til gæstfriheden i Det Musiske Hus, ligesom hun roste initiativet med at have en lokal sangskriver til at optræde i foyeren inden koncerten. Hun nævnte endda Jesper Jarlsberg ved navn.

De omkring 200 publikummer gik tilfredse hjem efter en vidunderlig aften i selskab med en sangerinde, som synger dejligt, har en fantastisk udstråling, er ydmyg og har overskud til at rose sine omgivelser.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...