Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
15.10.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Juniorbandens fire unge skuespillere hilste på 1.a

Eleverne fra Ørnevejens Skole havde mulighed for at tale med Yvonne, Egon, Benny og Keld.

Det Musiske Hus i Frederikshavn emmede af glade børnestemmer fra 300 børn med store forventninger, da Frederikshavn Teaterforening havde besøg af Det Ny Familieteater med forestillingen Junior Banden og Iskrigen - en opsætning over temaet Olsenbanden med fire herlige og fantastisk dygtige unge skuespillere i samspil med erfarne og super professionelle voksne.

 

En kasse bananer dannede rammen om denne vanvittige historie, der udspiller sig tilbage i tiden, da morfar var ung. Faktisk dengang de første bananer landede i Sydhavnen i København.

Yvonnes mor passer sin lille iskiosk på havnen, hvor kvarterets børn holder til og giver en hjælpende hånd med at prøvesmage hendes fantastiske is. Desværre har den griske direktør Hallandsen ambitioner om at skaffe sig ismonopol og udrydde alle små isbutikker i landet.

Men Egon havde selvfølgelig en plan, og alle problemer blev klaret på den sædvanlige listige måde. Børn og voksne morede sig, og der var dyb tavshed, da Egon, Benny og Keld lige pludselig forsvandt i havnen – men det var selvfølgelig en del af den store plan.

Yvonnes store forkærlighed for Keld bar godt igennem stykket, og hvor var det herligt at se den begejstring, de unge havde for skuespilkunsten, det var en aften med en masse gode oplevelser.

De heldige vindere af konkurrencen mødte skuespillerne personligt:
1.a på Ørnevejens Skole, ved Anne Bro Krøgh, var samlet, idet de havde vundet en tur i teateret, og de mødte efter forestillingen de fire unge skuespillere, og det i sig selv var en ekstra god oplevelse.

- Vi håber, at de unge sammen med deres forældre, bedsteforældre eller gode venner vil finde ned til os igen, når vi i næste sæson kommer med endnu en familieforestilling, udtaler formand Betty Rode.

Før forestillingen og i pausen præsenterede Lisbeth Steen sine nyeste bøger i samlingen om Musen og Elefanten – og mange købte en god boggave med hjem. Læs mere om Lisbeth Steen på www.stenhuset.dk.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Privat

FOTO: Privat

FOTO: Privat

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 382 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 2 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder