Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
09.07.2019 | Af: Michael Frederiksen

Kæmpe plantevægge i stedet for malerier

Søren Riber og Lars Christensen fra KontorBeplantningen foran den ene af to store plantevægge i Kattegat Siloens nye kontorhotel.
- Sagt med nordjysk beskedenhed synes vi, det er blevet rigtigt godt.

 

Ordene kommer fra projektleder Søren Riber, daglig leder hos
KontorBeplantningen i Frederikshavn, der netop har leveret virksomhedens hidtil største opgave, når det gælder plantevægge - endda i hjembyen Frederikshavn.

FME har investeret i to store plantevægge til sit nye kontorhotel i Kattegat Silo, Magasinet, med plads til 45 medarbejdere.

- Vi er utroligt glad for, at der er nogen, som er så visionære, at de siger: "Nu skal det være, og vi gør det ordentligt". FME sagde ikke: "Hvad kan vi nøjes med?", men "nu gør vi det rigtigt". FME er virkelig gået all in og fået et fantastisk resultat, mener Søren Riber.

Hvad kan en plantevæg i forhold til så meget andet, man kunne have valgt?

- En plantevæg har kun fordele. Den er god for indeklimaet, akustikken og øjet. Man kunne have valgt et maleri eller så meget andet, men det her er noget, som de fleste andre ikke har, og det er der også noget skønt ved, siger Søren Riber.

Men det lyder som en lidt dyrere investering, hvor der også kommer udgifter til pasning og pleje?

- Det er klart, men her har FME valgt at sige, at der skal været noget grønt. Det er bevist, at det er godt for arbejdsmiljøet - og så meget dyrere er det heller ikke.

Vanding og gødning af planterne klares automatisk. Det hele kan styres fra en app. I øjeblikket er væggen programmeret til vanding ét minut hver dag fra kl. 7.15.

- Vi skal selvfølgelig holde øje med det, men det kører ellers fuldstændigt af sig selv, oplyse Søren Riber.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close