Kulturminister Uffe Elbæk (B) nærlæser forhåbentlig høringssvaret fra Lokale Danske Netaviser.
Mandag 2. januar begynder en ny runde i tilrettelæggelsen af fremtidens mediestøtte. Et vigtigt spørgsmål er, om de små lokale netaviser som Kanal Frederikshavn stadig skal holdes ude, eller om de kan opnå samme vilkår som de store mediehuse, der støttes af staten med 1,3 milliarder kroner årligt. Lokale Danske Netaviser, som Kanal Frederikshavn er medlem af, bidrager med et høringssvar til politikernes overvejelser.
Kulturminister Uffe Elbæk var ikke tilfreds, da han kort efter sin tiltrædelse i efteråret fik Mediestøtteudvalgets rapport i hånden. Rapporten var bestilt af den tidligere regering og udarbejdet af et udvalg med den tidligere konservative minister Henning Dyremose som formand. Men den ny radikale kulturminister sendte sagen ud til en ny høring.
Høringsrunden slutter 2. januar. Derefter indledes det lovforberende arbejde i Kulturministeriet. Et lovforslag ventes fremsat i løbet af 2012, så en ny mediestøtteordning formentlig kan træde i kraft til næste nytår.
Med den nuværende medieordning modtager den lokale netavis nul kroner, mens den mægtige kollega i Aalborg, Nordjyske Medier, får tocifrede millionbeløb i støtte. Og sådan skal det fortsætte, hvis anbefalingerne i Dyremoseudvalgets rapport følges.
Ganske vist peger udvalget på en omlægning fra det gældende tilskud til udbringning af aviser til støtte af redaktionel indsats. Men der er i rapporten indsat en ”bagatelgrænse” på 2,5 mio. kr. i årlige lønninger til fem journalister på hver avis. Det vil effektivt afskære de lokale netaviser fra støtte, for ingen af dem har så store lønomkostninger til deres redaktioner.
Denne foreslåede grænse er netop en af årsagerne til den ny høringsrunde. Kulturminister Uffe Elbæk har givet udtryk for kritisk syn på mediestøtte-udvalgets oplæg til en minimumsgrænse på fem redaktionelle medarbejdere for medier, der ønsker del i statsstøtten, og han understregede i et interview til Mennesker og Medier på radioens P1 sin holdning om, at journalistisk kvalitet ikke afhænger af redaktionel størrelse.
Kanal Frederikshavn har sammen med andre lokale netaviser deltaget i høringen. Hele høringssvaret fra Lokale Danske Netaviser kan læses her:
”Foreningen Lokale Danske Netaviser (LDN) er grundlæggende enig i Dyremose-udvalgets forslag om omlægning af mediestøtte fra at være distributionsstøtte til at blive demokratistøtte.
Men LDN er lige så grundlæggende uenig i udvalgets konkrete forslag, som netop vil udelukke de lokale netaviser fra at få del i støtten. De lokale netaviser bidrager i kraft af opsøgende journalistik, systematisk dækning af lokale sager og åben borgerdebat i voksende omfang til den journalistiske fødekæde og er dermed i højere og højere grad en forudsætning for det, udvalget netop lægger så afgørende vægt på: Folks mulighed for at tage aktivt del i demokratiet på et oplyst grundlag.
Udvalgets forslag vil stort set føre til en omfordeling af støtten mellem de bladhuse, der allerede i dag får distributionsstøtte. Mens der ikke vil være en øre til de lokale netaviser, som udgør en anden stemme i lokalområder, som ellers var domineret af ét enkelt mediemonopol.
I betragtning af at nul-momsen for dagbladene (en indirekte støtte på cirka en milliard kroner) er holdt ude af den aktuelle diskussion, betyder det, at de cirka 350 millioner kroner i det store og hele vil tilfalde dem, der i dag får dem. Og effektivt spærre for de lokale digitale medier. De er i sagens natur små i forhold til de etablerede bladhuse, der har ekspanderet til regional størrelse – men ikke små målt på læsertal i deres lokalområder.
Ifølge udvalget skal mediestøtten ”sikre, at alle borgere i Danmark har mulighed for rimelig adgang til at få opfyldt behov for samfundsmæssig relevant information, oplysning og deltagelse i debatten”. Og udvalget understreger: ”Beboere i tyndt befolkede områder har et legitimt krav på lokal mediedækning og på medier, der på demokratisk vis kan understøtte den lokale demokratiske debat”.
Det er præcis, hvad de uafhængige lokale netaviser gør for deres lokalområde, by eller kommune i højere grad end de trykte dagblade, som er vokset til at dække så udstrakte geografiske områder, at de bevæger sig længere og længere væk fra læserne i de enkelte byer og kommuner. Det samme gælder dagbladenes netaviser, som i flere tilfælde knapt er selvstændigt redigerede medier, men snarere reklamesider for de trykte aviser.
På den baggrund mener vi, at formålet med mediestøtten kun kan nås ved at give de lokale netmedier adgang til mediestøtte – som minimum på lige vilkår med andre journalistiske medier.
Denne ligestilling kan opnås ved at ophæve de konkurrenceforvridende bestemmelser om minimumsbemanding (5 journalister!) og lønniveau (½ million kroner pr. journalist!), hvormed Dyremose-udvalget forsøger på de facto at udelukke de lokale netaviser fra støtte.
De lokale netaviser løser deres opgave med redaktioner bemandet med fra 1-2 faste journalister til måske 5-6 medarbejdere, hvilket svarer til det niveau, dagbladene gennem mange årtier har lagt for typiske lokalredaktioner. Det er i dag som tilforn tilstrækkeligt til at yde en daglig dækning af et lokalområde og finde selvstændige vinkler på lokale sager.
Groft ekskluderende for de lokale netaviser er kravet om, at et journalistisk årsværk skal sættes til en halv million lønkroner for at få del i mediestøtten. I øvrigt mener vi ikke, at lønfastsættelse hører hjemme i mediestøtteordningen, men ved forhandlinger på arbejdsmarkedet.
Lokale Danske Netavisers forening mener, at mediestøtte skal gives til alle daglige medier – på net eller papir – som har eksisteret i mere end et år, forudsat at kravet som defineret af udvalget til egenproduceret journalistik er opfyldt. Uanset antallet af journalistiske medarbejdere og uanset medarbejdernes lønniveau.
Vi mener ikke, at mediestøtte uden videre skal ydes til enhver, der starter en hjemmeside. En netavis bør have eksisteret mindst ét år og opfylde de kriterier for journalistisk indhold, som udvalget har defineret for at kunne få del i produktionsstøtten. Helt nye netavis-initiativer vil for det første år kunne søge puljen for etableringsstøtte.
Forslaget om reelt at støtte med 175.000 kroner pr. journalistisk årsværk bør således gælde alle daglige nyhedsmedier, som har eksisteret i mindst et år (og med den øvre støtte-grænse, som udvalget i øvrigt har foreslået). På den måde ligestilles de etablerede bladhuse og nye netaviser lige (næsten da – eftersom bladhusene også indirekte støttes med momsfritagelse til cirka en milliard kroner om året).
En ensartet støtte til journalistiske medier på papir og på net vil betyde bedre betingelser for at fastholde og udvikle de lokale netaviser, der med selvstændig produktion af daglige nyheder, analyser, kommentarer og debat bidrager til kvalificering af borgernes deltagelse i den demokratiske debat.
Afgiver din stemme
