Gå til hoved-indhold
16. november 2021 - kl. 00.11

Kanal Frederikshavn livestreamer fra kl. 20.00

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
  • 4 af 4
Af: Kanal Frederikshavn

Fra kl. 20.00 i aften kan du følge det spændende kommunalvalg på Kanal Frederikshavn. Vi livestreamer fra Arena Nord. Vi fokuserer udelukkende på Frederikshavn Kommune, når vi går i luften med Anders Broholm som ekspert og Michael Frederiksen som studievært.

Vi sender uafbrudt, til vi kender valgets vindere og tabere. Det vil sige, at vi forventer at sende fra kl. 20.00 og i hvert fald til midnat. Du finder udsendelsen ved at gå ind på Kanal Frederikshavns Facebook.

Du kan få vores udsendelse op på dit fjernsyn eller se den tablet, desktop eller mobil. Det bestemmer du selv. Du er velkommen til at stille spørgsmål undervejs i FB-tråden.

Vi garanterer, at vi er det nyhedsmedie, som går mest i dybden med valget i Frederikshavn Kommune. Resultaterne fra alle 22 valgsteder anslyseres og kommenteres. Vi får løbende masser af gæster i studiet, og i Spar Nord Lounge, hvor de otte opstillede partier samles, som aftenen skrider frem, har vi reporter Peter Marquard på plads.

Anders Broholm var indtil sidste år medlem af byrådet i Frederikshavn Kommune, men stoppede, da han flyttede til København. Han nåede at være byrådsmedlem i 14 år, og han var kendt for at være den person, som altid havde fingeren på pulsen med sit troværdige regneark på valgaftenen.

- Jeg har finpudset regnearket, så vi løbende kan komme med bud på mandatfordelingen, når vi får tal fra de enkelte valgsteder, lover Anders Broholm.

Hulsig - det eneste sted, hvor Venstre havde flertal for fire år siden - forventes at være først færdig med optællingen, og herefter går det slag i slag med alle valgsteder.

Når alle stemmer er talt op, får vi sat navne på de 29 byrådsmedlemmer pr. 1. januar 2022.

Marcus Linkhorst er ansvarlig for de skrevne nyheder på Kanal Frederikshavn og Facebook.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...