Kanal Frederikshavn søger grafisk designer
ANNONCE: Er du grafisk designer med flair for salg og kommunikation? Så det er muligvis dig, som Kanal Frederikshavn mangler.
Kanal Frederikshavn vokser. Der kommer hele tiden flere læsere og nye annoncører. Vi har derfor brug for en ny medarbejder, som har lyst til at arbejde på fjerde sal i Kattegat Silo i Frederikshavn.
Vores nye medarbejder skal medvirke til, at Kanal Frederikshavn fortsætter med at vokse i en særdeles spændende medie-verden, hvor udviklingen går meget stærkt. Det er vigtigt, at du er bevidst om dette, når du søger stillingen.
Vi søger en person, der er god til grafisk arbejde, ligesom dine evner til at formulere dig skriftligt har stor betydning. Vi håber også, at du har en sælger - måske ved du det ikke endnu - gemt i dig. Det er afgørende, at du arbejder struktureret, målrettet og selvstændigt.
Du er uadvendt og positiv, og kunden skal kunne mærke dit smil i telefonen.
Dette bliver dine vigtigste arbejdsopgaver:
- Udarbejdelse af bannere og andre grafiske opgaver
- Kundekontakt og projektledelse
- Opsætning og udsendelse af nyhedsbreve
- Opsøgende salgsarbejde (telefon), herunder mødebooking
- Daglige redaktionelle opgaver
Mail din kortfattede ansøgning til job@kanalfrederikshavn.dk Vedhæft dit CV samt meget gerne et banner i størrelsen 300 x 250 px. Der er frit valg, når det gælder bannerets indhold. Sidste ansøgningsfrist er fredag 13. november.
Kanal Frederikshavn bringer hver dag året rundt nyheder fra Frederikshavn Kommune. Vi har over 12.000 besøg i snit om dagen.
Kanal Frederikshavn ejes af IdeFA Gruppen og KaSano Kommunikation, som vi også deler kontor med. Vores nye medarbejdere kan derfor se frem til en dagligdag med 8-10 kolleger samt en flot udsigt over byen, havnen og vandet.





































