Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
24.11.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Kanal Frederikshavn styrker sig på Facebook

Ved at synes godt om Kanal Frederikshavns nye Facebook-side, deltager du også i en række spændende konkurrencer.

"Synes godt om" Kanal Frederikshavns nye Facebook-side og få endnu nemmere adgang til nyhederne på "Kanalen". Hører du til dem, der eksempelvis tjekker Facebook via din mobiltelefon, vil du opleve, at du nærmest får nyhederne på Kanal Frederikshavn serveret på et sølvfad. Det gælder selvfølgelig også, hvis du besøger Facebook fra din PC'er eller Mac.


 

Det eneste, du skal gøre, er at trykke på knappen "synes godt om" på vores nye Facebook-side. Vi har i forvejen en Facebook-gruppe med næsten 800 medlemmer. Den nedlægges på sigt, så vi opfordrer også alle medlemmer af denne gruppe til, at "synes godt om" vores nye side.

På vores nye Facebook-side vil der løbende være spændende konkurrencer, hvor vi sætter attraktive præmier på højkant. For at deltage i disse konkurrence skal du, "synes godt om" siden.

Vi håber på stor opbakning til dette initiativ, så vi kan blive ved med at udvikle Kanal Frederikshavn - til glæde for alle, der holder af at følge med i livets gang i Frederikshavn.

Kanal Frederikshavn kan i øvrigt konstatere, at fremgangen fortsætter. Det viser disse tal, som alle er hentet i perioden fra 1. januar 2011 til 22. november 2011:

Unikke brugere: 218.706
Besøg: 1.540.019
Viste sider: 3,8 millioner

Set i 131 lande:
1. Danmark
2. Sverige
3. Norge
4. USA
5. Tyskland

Top 5 - byer i Danmark:
1. Frederikshavn
2. Aalborg
3. København
4. Sæby
5. Aarhus

Derudover glæder vi os over, at Kanal Frederikshavn kommer ind på en flot fjerdeplads, hvis man søger på "Frederikshavn" på Google.

Vores annoncører på bl.a. Frederikshavn 24-7 bliver også glade, når de googler deres navn. Prøv for eksempel at skrive "Skippers Grill", "Hos Sanne", "Skovborg Kropspleje", "Camilla F" og "Helberg Design". Alle søgeresultater dukker op på første side.

- Der er mange forklaringer på, at vi står stærkt hos Google, men den vigtigste er, at vi hver eneste dag har omkring 6.000 besøg på Kanal Frederikshavn, og at vi konstant opdaterer siden, siger web-udvikler Flemming Bonkegaard fra IdeFA Gruppen, som er medejer af Kanal Frederikshavn.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Jesper Andreasen, 26-11-11 16:58:
Hej KF

Jeg håber jeres ønske går i opfyldelse, for jeg tror faktisk mange er kede af ikke lige at kunne nappe en lokal nyhed på mobil, og uden installation af Firefox, men tak for svar!

M V H
Jesper
Kanal Frederikshavn, 25-11-11 15:21:
Hej Jesper

Vi kender problemet med Android-telefonerne. Det er selvfølgelig irriterende, men jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvornår det bliver løst.

Du kan dog være sikker på, at det er ét af de punkter, der står på vores ønskeliste, når det gælder forbedringer på Kanal Frederikshavn.

Indtil da kan du prøve at gøre det, som Peter Nielsen anbefaler. Han har installeret Firefox, så han kan følge med i de lokale nyheder på mobilen.

Venlig hilsen
Kanal Frederikshavn
Jesper Andreasen, 25-11-11 14:13:
Man kan undre sig over mgl. svar fra KF på mit spørgsmål, fik ej heller svar da jeg sendte mail. Hvis man ikke har noget svar eller løsning, kan man jo skrive det!

Når jeg stiller spørgsmålet, er det jo fordi mange har problemet med at kunne læse KF på mobilen og som så mange andre ønsker jeg også engang imellem en hurtig opdatering af lokalområdet, men altså uden held.

Er der ikke en teknisk løsning der kunne sætte hjemmesiden op til brugervenlig mobilside....lader være at sætte spørgsmålstegn, for der kommer nok ingen svar....alligevel, men god weekend og må Schioldan få en sejr i jubilæumsgave :-)
Peter Nielsen, Frederikshavn 25-11-11 13:03:
Jesper, du har helt ret. Det duer ikke i mange mobil-browsere. Jeg har på min tablet installeret firefox for - guess what - at kunne læse Kanal Frederikshavn. Det virker :-)
Peer Holm Jørgensen, 25-11-11 09:39:
Hvad bedømmes?

Til højre for hver artikel, er der et "Bedøm" felt med et antal stjerner.

Hvad er det, der bedømmes?

1) Er det selve oplysningen/nyheden i artiklen?

2) Er det artiklens udforming/informationsniveau?

3) Eller "det-er-sådan-en-"like"-knap-alle-har"?

Tag nu endelig ikke fejl. Jeg synes Kanal Frederikshavn er en udemærket størrelse:o)

Men jeg foretrækker at vide, hvad jeg bedømmer.
Kanal Frederikshavn, 24-11-11 15:46:
Kære Stener.

Med en nyinstalleret PC'er, der aldrig før har været på nettet, ligger Kanal Frederikshavn nr. fire, når man søger efter "Frederikshavn" på Google. Det gjorde vi i hvert fald i går og igen for fem minutter siden.

Venlig hilsen
Kanal Frederikshavn
Jesper Andreasen, 24-11-11 08:46:
Ved ikke om det bare er mig...men Kanal Frederihavn er det eneste nyhedsside der ikke tilpasser sig på min mobil, p irreterende, har skrevet mail direkte om det før, men intet svar :-(

Har en god ven i Smørum der heller ikke kan få siden på mobil, man kan simpelthen ikke læse indholdet, siden er for "bred" til mobil.

White Hawks hjemmeside og mange andre kan tilpasse sig, hvorfor ikke KF ?
Stener Glamann, Frederikshavn 24-11-11 07:14:
Hmmm
Det er sikkert rigtigt, at Kanal Frederikshavn ligger nummer 4 på Google, når Kanal Frederikshavn skriver ordet Frederikshavn i søgemaskinen.
Når jeg skriver Frederikshavn, er I nummer 7, og hvis én, der aldrig har besøgt kanalen prøver, ender I måske som nummer 22 eller 87.
Google indretter sig blandt meget andet efter brugerens tidligere valg på Google og på nettet.
Kærlig hilsen
Stener

Informationer til denne nyhed

Læst: 894 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.6 af 5 fra 14 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder