Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
26.05.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Kinesisk firma lejer sig ind hos MAN Diesel & Turbo

Envision Energy Denmark forventer at skulle bruge 10 kontraktansatte medarbejdere fra lokalområdet.

Kinesisk virksomhed lejer sig ind i produktions-hallerne hos MAN Diesel & Turbo i Frederikshavn. Envision Energy Denmark, et privatejet kinesisk vindmølleselskab med dansk innovationscenter i Silkeborg, har lejet den tidligere totakt montagehal i perioden fra 1. oktober 2011 til 30. juni 2012.

 

Envision Energy Denmark skal bygge en ny stor offshore vindmølle (prototype), som skal installeres og testes på havnen i Thyborøn.

Envision Energy Denmark har valgt Frederikshavn som produktionssted - dels på grund af de gode afskibningsmuligheder fra Frederikshavn Havn og dels på grund af størrelsen på MAN Diesel & Turbos tidligere 758 m2 montagehal for totakt motorer med 100 tons kran dækning. Det lejede areal skal benyttes til montagearbejde af vindmøllen.

Direktør for MAN Diesel & Turbo i Frederikshavn, Poul Knudsgaard, udtaler:

- Vi går ind i dette lejemål, dels fordi vi herved får en lejeindtægt for det udmærkede produktionsareal, og dels fordi vi gerne vil være med til at skaffe ny beskæftigelse til byen – om end det er i en begrænset periode.

Projektleder i Envision Energy Denmark Jan Bisgaard siger:

- Frederikshavn er en god placering for os i forhold til produktion og afskibning af denne specifikke offshore vindmølle til Thyborøn, da vejtransport af vores offshore vindmølle vil være kompliceret over land. Derudover er MANs produktionsfaciliteter af en størrelse og med en krankapacitet, der passer til formålet. Vi regner med at skulle bruge i alt ca. 10 kontraktansatte medarbejdere fra lokalområdet i løbet af perioden.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

VideoerTilføj video

Kommentarer

Jan Andersen, Frederikshavn 29-05-11 12:39:
En god nyhed, der kaster arbejdspladser af sig, men stop lige, inden vi mister jordforbindelsen...

Kineserne har søgt om at opstille den 150 meter høje forsøgsmølle på land - ikke i Thyborøn, som Kanal Frederikshavn skriver - men her i kommunen. En placering nær Gærum har været på tale. På et møde i Plan- og Miljøudvalget d. 1. febr. besluttede man at arbejde videre med ansøgningen.

Der er tale om en off-shore mølle. En sådan mølle hører ikke hjemme på land. Den bør opstilles til havs sammen med de øvrige off-shore testmøller.

Se i øvrigt, hvad jeg skriver om sagen på min hjemmeside frederikshavnerlisten.dk

/Jan A.

Informationer til denne nyhed

Læst: 1419 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.8 af 5 fra 9 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder