Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
24.10.2011 | Af: Lilly Pedersen

Klassikeren Rain Man er på vej til Frederikshavn

Hvis du har set filmen med Dustin Hoffman og Tom Cruise, skal du ikke gå glip af denne danske teater-opsætning. De gør det fantastisk.

Frederikshavn Teaterforening får om kort tid besøg af Folketeateret med deres fantastiske opsætning af Rain Man, opsat af Dan Gordon efter originalt filmmanuskript af Barry Morrow og Ronald Bass.

 

Gå ikke glip af dette mesterværk, der i nogle scener er medvirkende til, at man sidder som på nåle, føler sig hudløs eller total opslugt. To brødres forskellighed – og store kærlighed udspilles i denne opsætning.

Hvis du har set filmen med Dustin Hoffman og Tom Cruise, skal du ikke gå glip af denne danske teater-opsætning. De gør det fantastisk.

Det sker torsdag 3. november kl. 19.30 i store sal i Det Musiske Hus – der er stadig billetter at få, og de kan købes via billetnet.dk eller direkte i det Musiske Hus.

Frederikshavn Teaterforening glæder sig i meget høj grad til denne forestilling. Mange forestillinger er gode og fortjener at blive set af flere. Dette gør folketeatret.dk nu noget ved. Rain Man er en sådan forestilling.

RAIN MAN:
Tingene kører ikke i motorolie for Charlie Babbitt. Han skylder penge hos en hidsig lånehaj for fire importerede Lamborghinier, som gerne skulle sælges videre. Og bilerne bliver bare ved med at dumpe hos miljøkontrollen. Med den trussel hængende over hovedet får Charlie dollartegn i øjnene, da hans stenrige far pludselig dør.

Charlie stak af som 16-årig og har ikke set faren siden. Charlie synes, at en god fed arv må være en rimelig kompensation for en hård barndom med en kold og urimelig far. Men testamentet tildeler ham kun farens specialfremdyrkede rosenbuske og en gammel bil, mens syv millioner dollars tilfalder den autistiske storebror,
Raymond, som Charlie ikke engang anede, at han havde.

Charlie tager sagen i egen hånd og kidnapper Raymond med en diffus plan om at få fingre i sin halvdel af arven. Brødrene starter nu en tur tværs over USA i farens gamle Buick Cabriolet. Turen bliver en rejse tilbage til fortiden, hvor Charlie lærer nye ting; om sin specielle, nyfundne storebror og ikke mindst ... om sig selv.

Rain Man er sceneudgaven af blockbustersuccesen fra 1988, der løb med intet mindre end fire Oscarstatuetter.

Medvirkende: Henrik Birch, Rolf Hansen, Julie Agnete Vang, Niels Weyde, Henrik Petersen, Anne Karina Nikolajsen.

IInstruktion: Michael Moritzen.
Oversættelse: Michael Moritzen
Scenografi: Jesper Corneliussen


 


BillederTilføj billede


FOTO: Thomas Petri

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 231 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 2 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder