Klikkede aldrig for alvor mellem band og publikum
- Den fantastiske trommeslager Johan Luth gjorde det fantastisk gennem hele koncerten.
Leif Jensen har været til koncert: Ungdomsnetværket var torsdag aften arrangør af koncerten med Ginger Ninja i Det Musiske Hus. En koncert, der oprindeligt skulle have været afviklet i Maskinhallen tilbage i maj, men blev dengang udsat på grund af problemerne med spillestedet. Så blev det i stedet på denne råkolde november-aften, at ninja-drengene indtog scenen her i Frederikshavn.
Ginger Ninja er fire herlige gutter, en electro-kvartet bestående af eksiljyder, som er flyttet til København. Den århusianske accent var nu tydelig hos forsanger Henrik Hamilton, når han snakkede mellem numrene, så helt københavneri er der ikke gået i den.
Tilbage i januar udgav de debut-albummet “Wicked Map”. Derfra har man som flittig radiolytter kunne nyde numre som “Sunshine”, “Bone Will Break Metal” og “Wet Like a Dog”. Bandet har nu to år på bagen og har en lovende karriere foran sig. De er netop vendt hjem fra koncerter i Tyskland og i Holland. Derudover er bandet ved at etablere sig i det fjerne Østen, hvor de kravler op af hitlisterne i Indonesien.
Koncertens åbningsnummer var, ligesom på pladen, “Crying Shame”. Det var en god start, da den har et godt drev og er god at åbne på. Men det stod hurtigt klart, at lyden her til aften i salen ikke var særlig god. Måske var det derfor, at festen inde på gulvet aldrig rigtigt startede. Bandet opfordrede ellers de fremmødte unge mennesker om at rykke tættere på scenen, men det klikkede aldrig for alvor mellem band og publikum.
Der er nu ellers et godt drive i der her ninja-drenge. De er herlig energiske og et godt bevis på, at lyden fra 80´erne ikke er helt begravet. Der er absolut spor af både Depeche Mode, Level 42 og Tears of Fears. Mange af publikummerne er nu sikkert ikke særligt bekendt med nogen af disse tre navne. Dertil var årgangen for ung blandt størstedelen af de fremmødte.
Ginger Ninja lyder meget som på albummet, når de fyrer den af i levende live. Lige bortset fra på nummeret “Red Lips”, som helt klart var aftenens højdepunkt. Den blev leveret i særdeles god stil og her var der masser med guitar-rifs og andre godter. Derudover fik vi for alvor set den fantastiske trommeslager Johan Luth i fuld aktion. Iklædt en god gammeldags hvid undertrøje og omringet af kildevand sprang den ene sveddråbe efter den anden rundt, mens han daskede løs med trommestikkerne. Han gjorde det helt fantastisk gennem hele koncerten.
Derudover fungerer det rigtigt godt, når de tre andre medlemmer af bandet alle har gang i deres stemmer på samme tid. Det var de på hittet fra radioen, “Bone Will Break Metal”, som samtidig var aftenens første og eneste ekstranummer. Udover samtlige sange fra albummet fik vi to helt nye numre, som efter alle kunstens regler sikkert er at finde på bandet næste album.
Det var 13 sange på lidt over en time. Rigtigt ærgerligt det med lyden og også, at fremmødet af interesserede publikummer ikke var større. Til gengæld var der som altid fantastisk lækkert lys i Det Musiske Hus. Det har de styr på.
