Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
18.10.2009 | Af: Palle Nielsen

Knivdrama på Frank's - Peter Viskinde chokeret

Den 42-årige sæbynit truede også politibetjentene med en kniv i hver hånd.

Den tidligere guitarist i Big Fat Snake, Peter Viskinde, var tilsyneladende målet for en sindsforstyrret og synlig påvirket mand med en kniv, som lørdag aften kort før midnat gik amok på Restaurant Frank's i Sæby.

 

En kvinde ville trække frisk luft uden for spillestedet og blev angrebet af den 42-årige knivbevæbnede mand fra Sæby. Han forsøgte angiveligt at tvinge sig adgang til spillestedet, hvor Peter Viskinde netop havde afsluttet sin koncert.

En anden gæst var tæt på og greb ind for at redde kvinden.

- Jeg fik skubbet ham væk fra kvinden. Manden angreb i stedet mig og holdt en kniv for min strube, men jeg fik rystet mig fri. Han stak af ind i galleriet på Frank’s, og sammen med en politibetjent, der var blandt publikum, vi fik låst ham inde og tilkaldt politiet, fortæller den mandlige gæst på Frank's.

Knivmanden forskansede sig i en trappeopgang og truede på et tidspunkt de to tilkaldte betjent med en kniv i hver hånd. Efter flere forgæves forsøg på at tale manden til fornuft trak betjentene hver sin peberspray og fik på den måde manden til at smide knivene og overgive sig til politiet, der efter hård kamp fik knivmanden lagt i håndjern.

- Det var rigtig dramatisk, og det var trist, at en ellers meget vellykket koncert på et pragtfuldt spillested fik sådant et efterspil. Men jeg er imponeret over den hurtige indgriben fra folkene på Frank’s og ikke mindst politiets håndtering af sagen, sagde en noget rystet Peter Viskinde, da politiet ved 1-tiden kørte bort med en fortsat meget voldsom knivmand.

Ifølge DR Nordjylland har Nordjyllands Politi løsladt manden i dag efter endt afhøring.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 914 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.0 af 5 fra 4 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
02-12 - Østre Gasværks travle julemåned på ...
15-10 - Marianne, Jonas og Dan klar til Pet...
30-09 - Peter Viskinde udstiller sine maler...
21-09 - Peter Viskinde optræder akustisk på...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder