Knivholt oser af jul hele den kommende weekend
I weekenden er der Jul på Knivholt - begge dage er der åbent fra kl. 10-16. Der er hyggelig julestemning på gården, hvor årets juletræ kan købes. Oplev de arbejdende værksteder med gammelt håndværk og de 50 salgsboder, som frister med alt, hvad hører julen til: Julepynt, ost, honning, sild, spegepølser og meget mere.
Som noget nyt er der også mulighed for at deltage i vinsmagning og købe vin til årets højtider og andre festlige lejligheder.
Hoffskrädderne og Fladstrands Quinder fra Tordenskiolds Soldater Fladstrand byder igen i år på gløgg, æbleskiver, småkager, suppe, hjemmebag og kaffe.
Så sæt god tid af til et hyggeligt besøg på Knivholt med masser af julestemning. Her er der også underholdning med Fladstrand Spillemændene og gøglerne fra "Ragnos" med deres ildshow.
Har du lyst til en tur i skoven, kan du stige på hestevognen og nyde en stemningsfuld tur i skoven onkring Knivholt.
Julemanden kommer også!





































