Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
06.09.2009 | Af: Aage Gøgsig

Knusende sikker pokalsejr til FC Outlaws over Viborg

FC Outlaws vandt 14-2 over Viborg Saints i pokalturneringen.

Som forventet var Viborg Saints ikke i stand til at byde favoritterne fra FC Outlaws op til dans i pokalturneringen i floorball. Frederikshavnerne vandt 14-2.

 

Allerede halvandet minut inde i kampen var Kim Høst på pletten efter en aflevering fra Dannie Pedersen. Og så var der ligesom lagt op til en målrig kamp.

Ganske vist fik Viborg udlignet fem minutter efter på et kiks i Outlaws-muren efter et frislag, men det var også det nærmeste hjemmeholdet kom indtil et halvt minut før tid, hvor midtjyderne reducerede til 2-14!

Ellers var det en ren Outlaws-dominans og havde målrammerne og et par gode målmænd ikke været i vejen, kunne sejren nemt have været langt større.

Men Outlaws fik det ud af det, de var kommet efter. Det var den første kamp, det "nye hold" havde, og ét er træning og interne kampe, noget helt andet er kamp om point eller som her, retten til at gå videre i pokalturneringen.

Og helt sikkert. Det var meget at glæde sig over. Kæderne fungerede godt, målskytterne havde allerede sigtekornet rigtigt indstillet, og de defensive opgaver blev løst. Der er virkelig noget at bygge videre på.

Point for Outlaws:
Steffen Jensen 4 mål, Kim Høst og Ronnie Gravgaard 2 og et enkelt mål fra Dennis Conradsen, Alex Jensen (straffeslag), Dannie Pedersen, Brian Nielsen, Ari Knop og Glenn Christiansen. Assisterne blev leveret af Christian Jepsen 3, Brian Nielsen og Alex Jensen hver 2 og en enkelt fra Dannie Pedersen, Nicklas Bjørn, Ronnie Gravgaard og Glenn Christensen.

Lodtræningen til næste runde sker mandag på DaFU's kontor, hvor også lodtrækningen til damernes første runde finder sted.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 202 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.5 af 5 fra 2 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder