Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
21.07.2012 | Af: Marie Brix

Kom nu ind i kampen - er det ikke 2012, vi lever i?

Marie Brix undrer sig over, at der skal serveres kage efter motionsløb.

Marie Brix, www.EvigGlad.com, blogger på Kanal Frederikshavn: Mine tanker går ofte til de kære børn og unges madvaner og de tilbud, de bliver stillet overfor i skoleboden og i sportshallen.



 

Størstedelen af idrætscentre tilbyder stadig de oldnordiske traditioner, nemlig de røde pølser og frituremad i lange baner efter endt kamp eller træning. Tænk, at man stadig byder de unge mennesker denne for form for spise.

De unge følger jo som oftes strømmen (ja, jeg har jo selv været der). Man vil jo helst ikke være for frelst, så jeg tager det samme!

Er det ikke 2012, vi lever i? Da er min optik, at vi må være med til at ændre på dette særdeles dårlige tilbud om madvarer til de kære unge mennesker. Vi må forlange bedre råvarer og bredere udbud af sportshallernes/skolebodens tilbud.

Vi må tænke på, at de unge skal have de bedste næringsstoffer, det bedste brændstof - da kan de løbe længere på literen..

Ser du ofte ligesom jeg skolebørn med en fransk hotdog og en Cocio i hånden? For derefter at gå til bageren. Er dette virkelig det bedste tilbud, vi kan give dem?

I min verden (som kostvejleder og coach) er der fødevarer, der omtales som ”Brian food” - fødevarer, som giver ”brændstof” til hjernen.

Hjernemad:
Appelsiner
Avocado

Blåbær

Broccoli

Bønner

Chili

Fisk – især fed fisk som laks

Fuldkorn

Granatæble

Græskar og græskarkerner

Grøn te

Grønkål

Hørfrø
Ingefær
Kakao og chokolade med højt kakaoindhold
Kartofler
Løg
Nødder, især paranødder, valnødder, jordnødder og mandler
Olivenolie
Rødbede
Soya og soyabønner
Tang
Tomater og tomatpuré
Tranebær
Vin
Æg

Er det besværligt, omkostningsfuldt eller umuligt at sammensætte en menu ud fra disse råvarer?

Kunne det ikke være for lækkert at se en grov sandwich på spisesedlen med laks og avocado og en hjemmerørt dressin lavet på de bedste olier.

Sidste år deltog jeg i et par motionsløb i Nordjylland. Når målstregen var passeret, var der et rig udbud af alverdens ”lækkerier”. Lækkerierne bestod bla. af store brockwurst, fadbamser og hjemmebagt kage!

Jeg troede ikke mine egne øjne, hvad f….. bliver det næste!
Det er da ikke for mine blå øjnes skyld, at man knokler der ud af, får et bedre velbefindende efter løbet, men får man det af brockwurst og hjemmebagt kringle?

Jeg er da godt klar over, at det er ens eget valg, hvis der så bare havde været andre lækre sunde alternativer som feks. smothiees eller frisk frugt.

Det ville have været med den største velbehag at indtage en lækker grovbolle med godt fyld, sulten som man er efter en løbetur. Bare fornemmelsen af den rene samvittighed, man samtidig kunne få ved at indtage noget næringsholdig mad - uden at skulle lyde for frelst! Der skal selvfølgelig også være plads til en fadbamse i ny og næ.

For der er jo som bekendt ingen regler uden en undtagelse.
Flere studier viser, at hvis man indtager alkoholfrie øl inden et marathon eller lignende, slipper du for ømme muskler! Den alkoholfrie øl indeholder sågar antioxydanter, som styrker immunforsvaret. Prøv det før din nabo ;-)


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Informationer til denne nyhed

Læst: 1504 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.4 af 5 fra 9 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close