Gå til hoved-indhold
05. december 2010 - kl. 03.12

Koncert med Sæbygarden i Bangsbostrand Kirke

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Sæbygarden under noget varmere himmelstrøg under besøg i Spanien efteråret 2009.
Af: Per Kristensen

Per Kristensen, Sæbygarden, har skrevet dette indlæg: Lørdag 11. december kl. 15.00 spiller Sæbygarden julealsangskoncert i Bangsbostrand Kirke. Godt 40 røde uniformer vil denne eftermiddag pryde kirken og give en lidt anderledes julekoncert.

Det er 20. gang, at Sæbygarden spiller julealsangskoncert. Den spilles altid tredje søndag i advent i Sæby Kirke, og således er det også i år. Men andre kirker har også haft besøget, og i år er vi glade for også at måtte spille koncerten i Bangsbostrand Kirke.

Programmet bliver i anledning af 20 års jubilæet for koncerten en musikalsk rundtur til de lande, Sæbygarden i årenes løb har besøgt. Således julemusik fra USA, Tyskland, Spanien, Sverige, Norge, Østrig og Danmark selvfølgelig. Endvidere vil kirkens organist Claus Bach Nielsen spille et stykke fransk julemusik i midten af koncerten.

Udover den rytmiske julemusik fra de forskellige lande spiller Sæbygarden en række af vores kendte salmer, som vi håber, alle vil synge med på.

Programmet til at lyde på amerikansk julefilm-musik med "Overture to Miracle on 34th Street", spanske "Feliz Navidad", tysk potpourri "Famous German Christmas Songs", norske "En Stjerne Skinner i Nat", svenske "Nu Tændes Tusind Julelys" og så en masse dansk musik naturligvis.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...