20. december 2010 - kl. 10.12
Koncert med Volbeat i Det Musiske Hus er udsolgt
Det Musiske Hus oplyser, at der er udsolgt til vinterens største rockbrag. Alle 900 billetter til koncerten lørdag 26. februar med Volbeat er solgt.
Volbeat er det danske band, der lige nu har mest international succes, og deres unikke blend af rockabilly, tidlig rock’n’roll og metal er blevet deres signaturlyd overalt i rock-verdenen.
Bandets fjerde album, "Beyond Hell/Above Heaven", som udkom i september, har allerede solgt guld i både Danmark, Finland og Sverige, og de har turneret Europa og USA rundt i et år. Et år, der har været et af bandets travleste nogensinde.





































