Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
26.03.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

Konservative galopperer fra valgløfter om byskole

Erik Sørensen (t.v.) mener, at Lars Møllers parti, Venstre, har banket Konservative på plads i sagen om bygningen af en ny byskole i Frederikshavn.

"Det Konservative Folkepartis to byrådsmedlemmer "galopperer fra deres valgløfter", og det betyder, at planen om en ny byskole er kørt i garagen - i formentlig mange år. Venstre, SF og Konservative vil i stedet renovere Munkebakkeskolen og lukke Ørnevejens Skole".

 

Analysen kommer fra tidligere borgmester Erik Sørensen (A) efter onsdagens byrådsmøde, hvor en ny skolestruktur og bygningen af en ny byskole i Frederikshavn var til debat.

Erik Sørensen var inden byrådsmødet fortrøstningsfuld. Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og løsgængeren Peter Laigaard havde alle givet udtryk for, at de var tilhængere af en ny byskole.

For kun halvanden måned siden sagde viceborgmester Peter E. Nielsen (C) til TV2/Nord (se indslaget her):

- Det vil være tudetosset at begynde at renovere de to gamle skoler for 100 millioner kroner, for de vil alligevel være gamle skoler, der ikke er optimale, hvis eller når vi kan få en helt ny skole til samme penge.

På byrådsmødet valgte Det Konservative Folkeparti dog at gå en anden vej, selv om Jens Porsborg - partiets andet byrådsmedlem - direkte sagde, at han var tilhænger af at bygge en ny byskole.

- Regeringen har udadtil behov for at vise, at de står sammen, så Venstre har banket Det Konservative Folkeparti på plads. Bygningen af en ny byskole har aldrig været Venstres kop te, og nu har de vundet magtkampen i regeringen, vurderer Erik Sørensen.

På byrådsmødet blev det pludselig fremlagt, at der var lavet en regnefejl i materialet til politikerne. Løsningen med en ny byskole er tilsyneladende 10 millioner kroner dyrere end først antaget, vel at mærke årligt.

Socialdemokraterne krævede byskolen på dagsordnen igen til førstkommende byrådsmøde. Men SF's forslag om at afvente yderligere økonomiske beregninger blev vedtaget.

- Regeringen har brug for at vinde mere tid i sagen, så de kan få tallene til at passe bedre. Jeg fornemmer, at de arbejder på en løsning, hvor Munkebakkeskolen renoveres, mens Ørnevejens Skole lukkes og sælges. Desværre er det fuldstændigt spild af penge. Det får vi ikke nok ud af, ærgrer Erik Sørensen sig.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Mikael Sørensen, Frederikshavn 26-03-10 17:12:
Hmmm. Hvorfor tager man ikke alle børnene fra Frederikshavn og kører dem til Volstrup skole ved trafikcenter syd ? Man havde så travlt med at nedlægge en ellers velfungerende skole og bilde offentligheden ind at den var faldefærdig ! Og jo - jeg er skam håndværker og ikke blind :-). Nu kan man jo passende lukke de 2 skoler i Frederikshavn og transportere ungerne de 12 km. sydpå !!! Alternativt kunne man også realisere Palm City projektet her og slå to fluer med èt smæk - se dèt er kreativitet og så endda uden man lænser kommunekassen som en vis hr. Sørensen ellers var ekspert i ..........
Peter Bagge-Nielsen, 26-03-10 11:07:
De fleste der udtaler sig i denne sag er tilsyneladende mere interesseret i at få ret end i at få den rigtige løsning. Besind jer og vær konstrutiv i arbejdet.

Og brug nu den nødvendige tid til at få analyseret behov og mulige økonomiske løsninger. Der er fortsat en del ubesvarede spørgsmål omkring økonomien ved en ny skole. Især omkring hvad vi kan gøre med eventuelt tomme skoler. Er de noget værd? kan de sælges? Vi har IKKE behov for en hurtig beslutning på et tyndt grundlag.
Jesper Andreasen, 26-03-10 09:25:
Jan Hansen, man er heller ikke i tvivl om din holdning til den tidligere borgmester og han har trods alt været borgmester i 12 år, og har der kun være passivitet, undrer det mig han har siddet i 12 år. Mon ikke han kender lidt til det politiske spil, også omkring en evt. ny skole. Mon ikke det er meget belejligt, at der lige pludselig er en regnefejl på 10 mio om året....
kasper kristensen, frederikshavn 26-03-10 08:25:
Fint indslag Kanal Frederikshavn! Helt rolig Jan Hansen :)
Jan Hansen, 26-03-10 05:58:
Når man læser ovenstående artikel, er man da i det mindste ikke i tvivl om, hvor journalisten (den meget flittige og anonyme "Kanal Frederikshavn") har sine sympatier - mage til omgang "mikrofonholderi" er sjældent set.

At vi får den rigtige skoleløsning, er langt vigtigere end at tilfredstille Erik Sørensens behov for, efter årelang passivitet på området, at fremstå som manden med det store overblik. Denne sag har så store konsekvenser, at den ikke skal hastes igennem - her er vi nødt til at finde den "rigtige" løsning, og det må således tage den tid, der er nødvendig.

Informationer til denne nyhed

Læst: 1258 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.4 af 5 fra 8 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
09-04 - Uansvarligt, hvis ikke byrådet lukk...
19-03 - Peter Laigaard: Den nye byskole i F...
16-03 - Ny skole spøger i kulissen - SF afv...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder