KontorBeplantningen håber på mere AaB-succes
AaB's danske mesterskab i fodbold og efterfølgende succes i Champions League og UEFA Cup'en har fået de store smil frem hos KontorBeplantningen i Frederikshavn. En AaB-sejr torsdag aften over Manchester City vil øge omsætningen.
- Når det går godt for AaB, smitter det af på mange af AaB's sponsorer. Der kommer flere sponsorer til, og dermed forsøges vores platform. Det produkt, vi tilbyder, handler meget om business to business, fortæller indehaver Lars Holst Christensen, KontorBeplantningen.
Han er med i flere sportlige netværk. Ud over AaB er KontorBeplantningen sponsor i fodboldklubben Blokhus FC og ishockeyklubben Frederikshavn White Hawks.
- Jeg har altid interesseret mig meget for sport, så det var nærliggende at gå den vej, og det har jeg ikke fortrudt. Det er for eksempel ikke kun AaB's sponsorer, vi har glæde af. Vi handler en del med AaB, og jeg ser store muligheder for at øge denne del af vores forretning, siger Lars Holst Christensen.
- Køre goidt for AaB, køre det godt for mange at AaBøs sponsorer. Deres platform forøges. Personligt handler vi en del med AaB, og store mulugheder for at øge den del af vores foreetning
KontorBeplantningens vision er at være Nordjyllands foretrukne samarbejdspartner på løsninger indenfor virksomhedsplantemiljøet og servicering.
Siden bygningen for to år siden af firmaets nye domicil i Esbjerggade i Frederikshavn har Lars Holst Christensen mærket en stor interesse blandt private. Han overvejer derfor i øjeblikket at åbne op for salg til private med faste åbningstider i Esbjerggade.





































